Analyse
Københavns Lufthavn er Europamester
Københavns Lufthavn er blevet tildelt Airport Service Quality-prisen som den bedste europæiske lufthavn i kategorien 25-40 millioner passagerer.
Det er Airports Council International (ACI) der hvert år kårer de bedste lufthavne i Europa – og sammen med førstepladsen er lufthavnen blevet optaget på ACI’s globale hædersliste over lufthavne, der konsekvent leverer meget høj kundeservice.
Det seneste år har et rekordhøjt antal – næsten 700.000 rejsende verden over – givet deres mening til kende gennem ASQ. Så prisen er et stort skulderklap fra vores passagerer skriver lufthavnen i et opslag på LinkedIn.