Her vil danskerne giftes i udlandet

Nye tal viser store regionale forskelle i danskernes bryllupsdrømme, mens prisforskellen mellem Maldiverne og Sydeuropa kan få stor betydning for budgettet.

Offentliggjort

Det er snart højsæson for danske bryllupper. Ifølge Danmarks Statistik er august den måned, hvor flest danskere bliver gift, og i den forbindelse har rejsesøgemaskinen momondo spurgt danskerne, hvor de helst ville giftes, hvis brylluppet skulle holdes uden for landets grænser.

I undersøgelsen fremgår det, at danskerne foretrækker forskellige destinationer afhængigt af, hvor de bor i landet. Nordjyderne drømmer om at sige ja til hinanden i Italien, omgivet af vinmarker og søjleformede cypresser, og drømmen om det italienske bryllup deler de med danskere i Sønderjylland.

Sjællænderne og midtjyderne trækkes til gengæld længere sydpå, ned til Maldivernes azurblå vand og hvide strande, der topper listen som den ultimative drømmedestination. I hovedstadsområdet er det derimod Frankrig, der løber med førstepladsen som det perfekte sted at sige ja til hinanden. 

Sådan fordeler drømmedestinationerne sig på tværs af landet

  • Region Hovedstaden: Frankrig

  • Region Sjælland: Maldiverne

  • Region Syddanmark: Italien

  • Region Midtjylland: Maldiverne

  • Region Nordjylland: Italien

Sådan holder man budgettet nede
Et bryllup i udlandet kan hurtigt blive en dyr affære, ikke kun for brudeparret, men også for de gæster, der skal med, og som i nogle tilfælde også tæller bedsteforældre, der er med for at passe de helt små i familien. 

Ser man på gennemsnitsprisen for en flybillet tur/retur til de populære bryllupsdestinationer, så ligger en tur til Maldiverne på 7.740 kr., mens flybilletter til Italien eller Frankrig i gennemsnit er omkring 1.700 kr. Derfor kan det være en god idé at tænke rejsebudgettet ind fra starten.

“Hos momondo kan man sammenligne flypriser på tværs af lufthavne og rejsedatoer i samme søgning, og selv små justeringer i afrejse- eller hjemrejsedato kan gøre en stor forskel i prisen. Med en prisalarm kan brudepar og gæster desuden holde øje med, om priserne til bryllupsdestinationen falder, og booke, når det er billigst,” siger Lisbet Due, presseansvarlig hos momondo.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er blevet gennemført online af Ripple Research blandt 1.000 danskere, der planlægger at rejse til udlandet inden for de næste tre år. Dataindsamlingen fandt sted mellem den 17. marts 2026 og den 23. marts 2026. Al data blev indsamlet i overensstemmelse med retningslinjerne fra MRS (Market Research Society) og ESOMAR, hvilket sikrer etiske standarder og robust datakvalitet.

Om flydata
Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk og associerede sider i perioden mellem 1.1.2026 og 30.6.2026 for flyrejser med afgang mellem 1.8.2026 og 31.10.2026 fra enhver dansk lufthavn. Alle priser er gennemsnitspriser for returbilletter på økonomiklasse. Priserne kan variere, og besparelser kan ikke garanteres.

Powered by Labrador CMS