Lufthansa-selskab reddet af belgisk statslån

Med redningsplan for Brussels Airlines er alle flyselskaber i Lufthansa-gruppen nu dækket med nationale hjælpepakker.

Efter tre måneders uvished blev der tirsdag opnået enighed mellem Lufthansa og den belgiske regering om en statslig hjælpepakke på 290 mio. Euro. Lufthansa har garanteret, at midlerne ikke kanaliseres fra Brussels Airlines til andre flyselskaber i Lufthansa-koncernen, og dermed er alle selskaber i Lufthansa-gruppen nu omfattet af statslige hjælpepakker og garantier.

Som betingelse for den statslige hjælpepakke har Lufthansa-koncernen måttet stille garantier for fortsat investering og drift i Brussels Airlines. Desuden har Lufthansa stillet fremtidige investeringer i Bruxelles lufthavn i udsigt, ligesom man har bekræftet en hensigt om at udvide flyflåden i Brussels Airlines. Den er pt. på 50 fly. Selskabet har ca. 4.000 ansatte.

De 290 mio. Euro fra den belgiske stat til Brussels er et statslån, og ikke et direkte tilskud. Lånet skal være tilbagebetalt senest i 2026, beretter belgiske medier.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA