Annons:

Virksomheder tøver med at nedprioritere rejsekomfort for klimaets skyld

En ny undersøgelse fra FCM Consulting viser, at kun 38 % af virksomheder i EMEA-regionen har planer om at reducere i emissionerne i deres erhvervsrejser, mens 32,4 % af virksomhederne slet ikke har nogen emissionsmål for deres rejseprogram.

Ifølge en ny undersøgelse fra Flight Centre Corporate (FCM Travel og Corporate Traveller) har kun 38 % af virksomheder i EMEA-regionen planer om at reducere deres emissioner i deres erhvervsrejser i det nuværende regnskabsår.

Undersøgelsen, som inkluderede svar fra over 550 virksomheder, viser desuden, at 32,4 % af virksomhederne ikke har nogen emissionsmål for deres rejseprogram, mens næsten 30 % er usikre.

Nemt at rejse mere miljøbevidst

Der er ifølge Flight Centre Travel Group’s konsulentafdeling, FCM Consulting, et klart forbedringspotentiale, og nogle af de mest effektive tiltag er nemme at implementere.

At vælge economy class frem for business class kan i gennemsnit reducere udledningen med 66 %, og vælger man premium economy reduceres emissionerne med 46 %. Samtidig er billetterne også betydeligt billigere – i gennemsnit 67 % og 55 % billigere end business class.

– Selvom valget af sædeklasse har betydning for komforten, især på lange rejser, anbefaler vi, at virksomheder vurderer deres muligheder ud fra både pris, udledning, forbindelser og rejsetid, siger Juan Antonio Iglesias, der er Consulting Director for EMEA ved FCM Consulting. Han tilføjer:

– Enhver organisation har en rolle at spille i at reducere CO₂-udledningen. At skabe et mere bæredygtigt rejseprogram handler ikke nødvendigvis om, at man skal rejse mindre eller dyrere, men om at rejse mere velovervejet.

Ingen grund til at vente

FCM Consulting oplever en stigning i henvendelser fra servicevirksomheder, der søger rådgivning om, hvilke flyselskaber der tilbyder lavere udledninger.

– Med due diligence initiativerne lige om hjørnet, bliver det afgørende for alle virksomheder at kunne dokumentere og reducere deres CO₂-aftryk – også når det gælder deres erhvervsrejser. Her vil jeg understrege, at fremskridt, ikke perfektion, er målet og at det allerede nu er muligt at implementere mere miljøbevidste valg i deres rejsevalg, siger Juan Antonio Iglesias.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.