Annons:

Travelmind Group headhunter stor marketing profil

Ambitionerne er store hos Travelmind Group. Kort tid efter offentliggørelsen af generationsskiftet på direktørposten kan koncernen nu præsentere endnu en markant profil: Jacob Kildebogaard tiltræder den 1. oktober 2025 som Chief Marketing Officer (CMO).

”Vi står foran en spændende udvikling med nyt gruppenavn, nye rejsebureauer i porteføljen og en række initiativer, der skal løfte hele virksomheden. Det kræver det rette team – og derfor er vi både stolte og glade for, at det er lykkedes at tiltrække Jacob. Han er et scoop og et perfekt match til vores ambitioner,” siger CEO Camilla Sortsø. ”Vi tilbyder mange forskelligartede virkelig gode rejser og ferieoplevelser, og det skal flere selvfølgelig kende til”.
Jacob Kildebogaard, tidligere bureauejer og erfaren marketingstrateg, ser frem til at indgå i Travelmind Group: 
”Det er et drømmejob på den helt store skala. Rejser handler om glæde og oplevelser – og den samme energi er præcis det jeg oplever på Travelmind kontoret. Jeg holder selv meget af at rejse i både indland og rundt i hele verden, et halvår var jeg på 4 kontinenter.  Fagligt er det en unik mulighed at arbejde med et område, jeg brænder for, og samtidig få lov til at udfolde hele spektret af moderne marketing. Jeg ser et kæmpe potentiale for at gøre Travelmind Group endnu mere synlig – og jeg glæder mig til at realisere det sammen med teamet.”
Travelmind Group voksede i 2024 med næsten 40 % til en omsætning på 232 mio. kr. Ambitionen er at fortsætte vækstrejsen de kommende fem år – ikke gennem én enkelt satsning, men ved at styrke de enkelte brands og udnytte synergierne på tværs af koncernen.
”Med vores vækstplaner er det afgørende ikke blot at have en dygtig marketingspecialist, men en innovativ leder, der forstår både forretningen og markedet. Her passer Jacob perfekt ind i vores strategi for de kommende år,” afslutter Camilla Sortsø.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.