Det kompetente panel delte ud af deres viden og belyser problematikker og muligheder fra flere vinkler. I luftfartspanelet deltog: Pedra Giminez – American Airlines, Flemming Nordestgaard – Lufthansa Group, Peter Krogsgaard – København Lufthavn og Edward Fotheringham – SAS.
En stor del af debatten handlede om bæredygtighed og paneldeltagernes synspunkt på, i hvilken retning og hvor hurtigt bæredygtigheden ville komme til at påvirke flymarkedet. Det var en klar melding fra flyselskaberne, at en af deres største udfordringer, udover at reducere co2 udledningen, er mangel på flykapacitet og store forsinkelser i leverancekæderne.
Jørn Bang Andersen – Head of Trade, gav på en Team-forbindelse fra Riyadh et overblik af den nuværende situationen i Emiraterne og hvordan har ser udviklingen de kommende år. Der er tale om en massiv investering i turisme og samtidigt er stor interesse fra disse lande, om at besøge Skandinavien.
Indien er allerede udnævnt til et “Emerging Market”. Thomas Sehested – grundlægger af Hobson-Jobson, gav eksempler og forslag til hvordan vi kan opbygge eller udvide samarbejdet på det Indiske marked. Han beskrev meget interessant landet med de store modsætninger, men også kæmpe fremskridt økonomisk. Han nævnte bl.a. at de 2 indiske flyselskaber Air India og Indigo har placeret den største flyordre nogensinde hos Boeing fabrikkerne.
Nordic Pearl har gennemgået en kæmpe renovering, efter at det i november sidste år, blev købt af Gotlandsbolaget. Samtlige kahytter, restauranter, natklub og andre faciliteter er blevet renoveret for mere end en kvart milliard kroner, har Gotlandsbolaget tidligere oplyst.
Seminaret fandt sted i konferencecentret på Nordic Pearl, som tilbyder alle typer af mødepakker ombord. Der alt fra et stort auditorium til mindre mødelokaler. Dagen blev også krydret med en meget lækker lunchbuffet og sluttede med en “farvel” drink på soldækket.