Annons:

Snestorm aflyser fly og efterlader tusinder uden strøm i USA

Tusindvis af huse er uden strøm, desuden er over 4.000 flyafgange blevet aflyst i løbet af weekenden på grund af uvejret.

Meteorologer advarer om, at kraftig sne, blæst og temperaturer ned til seks minusgrader kan skabe kaos i den kommende uge. Det skriver Berlingske

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder stormen “historisk” og annoncerer føderal undtagelsestilstand i 12 delstater på tværs af USA.

– Vi overvåger situationen nøje og holder tæt kontakt til staterne inden for stormens bane. Pas på jer selv, og hold jer varme, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

Flere amerikanske flyselskaber advarer rejsende mod pludselige ændringer og aflysninger.

Delta Air Lines oplyser, at flere flyafgange fra byen Atlanta i Georgia mod Boston og New York på østkysten er aflyst søndag.

Selskabet meddeler desuden, at det overflytter flere medarbejdere for at yde assistance til personalet i lufthavne i den østlige del af landet.

Kristi Noem, der er amerikansk minister for indenrigssikkerhed, advarer på et pressemøde amerikanerne mod stormen, der kan udvikle sig til en af de mest omfattende i USA’s historie.

– Det bliver meget, meget koldt. Vi opfordrer derfor alle til at få fyldt lagrene op med mad og brændstof. Vi kommer gennem dette sammen, siger hun.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.