Luftfart er en af de mest klimabelastende transportsektorer og tegnede sig for 882 millioner tons CO₂ i 2024 – 2,5 procent af de globale udledninger. Branchens mål er netto nul i 2050, men vejen til at nå det er fyldt med dyre løsninger, lovgivningsmæssige krav og tekniske hindringer.
SAS: Strukturer, samarbejder og teknologi
SAS fremhæver partnerskaber og strukturelle ændringer som nøglen til sit klimaarbejde. I 2024 brugte virksomheden 11.455 tons bæredygtigt flybrændstof (SAF), en stigning på 89 procent i forhold til året før.
“Væksten illustrerer, at det er muligt at drive strukturelle ændringer i branchen, når man giver kunderne mulighed for at deltage og samtidig overholder nationale krav,” siger Mads Brandstrup, Group SVP Communication, Public Affairs & Sustainability hos SAS.
Siden 2005 har SAS reduceret sine CO₂-udledninger med 29 procent, samtidig med at produktionen er øget marginalt. Ifølge Brandstrup skyldes dette primært investeringer i mere brændstofeffektive flyvninger og teknisk modernisering.
Virksomheden har tilsluttet sig IATAs Fly Net Zero-mål og ønsker blandt andet at reducere udledningen med 25 procent inden 2025, nå 100 procent SAF på alle indenrigsflyvninger i Skandinavien inden 2030 og halvere støj i forhold til 2010.
Én hindring er dog tydelig: manglen på SAF og de høje priser – i øjeblikket næsten tre gange dyrere end almindeligt jetbrændstof.
“Flyselskaberne kan ikke bære denne omkostning alene. Dette kræver interaktion mellem branchen, myndigheder og passagerer,” siger Mads Brandstrup.
For at drive udviklingen samarbejder SAS med aktører som Airbus, Vattenfall og Avinor om brintflyvninger, med ZeroAvia om brintdrift og i Danmark med Fjord PtX-projektet om at producere syntetisk brændstof.
Teknologisk tester SAS også AI-løsninger til at reducere madspild, optimere bemanding og forudsige bagagevægte. Investeringer i elektriske flyvninger sker parallelt gennem samarbejder med Heart Aerospace og det svenske ELISE-projekt.
Norwegian: Pragmatisme og økonomiske realiteter
Norwegian har længe profileret sig som et lavprisflyselskab med bæredygtighedsambitioner. Men ifølge bæredygtighedsdirektør Anders Fagernæs er branchens målbillede ved at blive revideret.
– Vores mål er fortsat, men det vil gennemgå en evaluering og revision, siger han om ambitionen om at reducere udledningen med 45 procent inden 2030.
Norwegians strategi er baseret på tre områder: modernisering af flåden, mere effektiv flyvning og øget brug af SAF. Virksomheden har udskiftet ældre Boeing 737-800’ere med nye 737 MAX-8’ere, som producerer lavere udledninger pr. passagerkilometer.
Men når det kommer til SAF, halter Norwegian bagud – 0,4 procent iblanding inden 2024, hvilket er et godt stykke under EU’s krav på seks procent inden 2030. Derfor har virksomheden underskrevet en tiårig kontrakt med Norsk e-Fuel, som vil bygge en fabrik i Norge til syntetisk brændstof.
Udfordringerne er både tekniske og økonomiske. Ren SAF kan endnu ikke udnyttes fuldt ud på grund af motorernes og systemernes behov for aromatiske komponenter. Samtidig mener Fagernæs, at de nuværende regler stiller dem, der går først, dårligere:
“At være først er den mest idiotiske strategi, man kan vælge,” siger han med henvisning til de høje omkostninger ved SAF, som ikke kan overføres til billetpriserne.
Norwegian lancerede FuelChoice-tjenesten i år, hvor kunderne kan betale ekstra for SAF. Men efterspørgslen er begrænset.
“Det skal sælges. Ingen køber det her på egen hånd,” siger Fagernæs.
Globalt pres og nordisk testarena
I takt med at EU via ReFuelEU Aviation udruller strenge SAF-krav – 2 procent fra 2025, 6 procent i 2030 og 70 procent i 2050 – vokser skepsisen i branchen. IATA’s generaldirektør Willie Walsh kalder målene “urealistiske” og advarer om, at Europa driver omkostningerne op uden at stimulere produktionen.
Norge har derimod positioneret sig som testarena for fremtidige løsninger. Regeringen afsætter en milliard norske kroner frem til 2036 til at støtte nul- og lavemissionsløsninger. I sommeren 2025 vil testflyvninger begynde mellem Stavanger og Bergen med det elektriske fragtfly ALIA fra BETA Technologies.
To forskellige strategier – ét fælles mål
SAS fremstår som den visionære, samarbejdssøgende virksomhed med fokus på systemændring og langsigtet teknologiudvikling. Norwegian indtager en mere pragmatisk linje – villig til at deltage i det grønne skifte, men ikke for enhver pris.
Begge virksomheder står dog over for den samme virkelighed: en hastigt voksende efterspørgsel efter flyrejser, mangel på bæredygtigt brændstof og en pris, som få ønsker at bære.
Fremtiden for nordisk luftfart vil blive bestemt af samspillet mellem teknologi, politik, industri og kunder – hvor både SAS og Norwegian forsøger at finde vej mod netto nul.