Annons:

Påskeferien i fare: Advarer om flykaos i danskerfavorit

Hvis påskeferien går til Sydeuropa, kan det være en god idé at læse med her. Ferien kan nemlig komme med store problemer i lufthavnen.

Påskeugen nærmer sig, og det betyder typisk travlhed i Københavns Lufthavn, hvor mange danskere skal igennem for at komme mod varmere himmelstrøg.

Men har man booket en tur til én af danskernes foretrukne sydeuropæiske destinationer, så kan man måske forberede sig på et sandt rejsekaos.

Jordpersonalet hos forskellige flyselskaber i en række af lufthavnene i Spanien varsler nemlig strejke i slutningen af marts, skriver det spanske medie Idealista.

Det betyder, at rejsende nu advares om køer, forsinkelser og mulig flykaos i lufthavnene.

Strejken involverer såkaldte grobund handling-virksomheder i 12 store spanske lufthavne og skyldes utilfredshed med håndhævelsen af løn- og arbejdsvilkår i forhold til de nuværende overenskomster.

Efter planen vil jordpersonalet, der er de medarbejdere, som håndterer opgaver på landjorden omkring flyet, begynde en delvis strejke hver mandag, onsdag og fredag fra 27. marts.

Her vil personalet strejke mellem 5 og 7 om morgenen, 11-17 og til sidst fra 22 til midnat.

Og de 12 påvirkede lufthavne er ikke bare hvilke som helst.

Blandt andet kan rejsende med henholdsvis Norwegian og Ryanair til og fra de populære danskerattraktioner Kanarieøerne, Lanzarote og Tenerife blive påvirket.

Også rejsende med forskellige selskaber til Madrid, Barcelona, Mallorca, Fuerteventura, Gran Canaria og Malaga kan blive påvirket af strejken.

Generelt er Spanien ubestridt danskernes feriefavorit. 15 procent af alle lange danske ferierejser gik i 2024 til Spanien.

Her er de påvirkede lufthavne og flyselskaber

Madrid-Barajas – Air Europa

Barcelona-El Prat – British Airways

Palma de Mallorca – American Airlines

Málaga‑Costa del Sol – Emirates

Alicante‑Elche – Qatar Airways

Gran Canaria – EasyJet

Tenerife Sur (Tenerife South) – Ryanair

Tenerife Norte (Tenerife North) – Turkish Airlines

Lanzarote – Norwegian

Fuerteventura – Wizz Air

Valencia – Avianca

Ibiza – Air France

Bilbao – Lufthansa

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.