Fly

Nye Norwegian-investorer vil fastholde topledelse

Dansk bestyrelsesformand er selv åben for at blive udskiftet, hvis der er et ønske om det.

Offentliggjort

Nye investorer, som flykoncernen Norwegian har været i dialog med i forbindelse med arbejdet med at hente nye milliarder i kapital til driften, ønsker angiveligt, at den nuværende ledelse med Jacob Schramm i spidsen, fortsætter.

Ifølge Norwegians bestyrelsesformand, danske Niels Smedegaard, har de nye investorer udtrykt et ønske om, at den nuværende ledelse fortsætter, blandet andet fordi investorerne er enige i de tiltag for at redde virksomheden, ledelsen har stået i spidsen for i de seneste måneder.

Smedegaard er til gengæld åben overfor selv at blive udskiftet på posten som bestyrelsesformand, hvis der fra nye investorer er et ønske om det. ”Jeg skal ikke stå i vejen, hvis nogen vælger at skifte mig ud” siger Smedegaard til Dagens Næringsliv.

Norwegian offentliggjorde i går en revideret redningsplan for den fremtidige drift, som blandt andet indebærer, at koncernen fremadrettet helt opgiver sin langrutesatsning. Samtidig skal der, ifølge den nye plan, skaffes ny kapital i størrelsesorden fem mia. Norske kr. til selskabet; kapital som Norwegian håber at kunne tiltrække fra nye investorer i selskabet.

Powered by Labrador CMS