Rapporten, Norwegians socioøkonomiske påvirkning i Norden, viser, hvordan Norwegian sammen med Widerøe bidrager til arbejdspladser, værdiskabelse og regional sammenhængskraft i hele Norden. Samtidig er det tydeligt, at Norge har de højeste flypriser i Skandinavien, og at politiske rammebetingelser kan svække både konkurrenceevnen og klimaarbejdet.
Luftfart som social motor
Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll på vegne af Norwegian med det formål at dokumentere virksomhedens socioøkonomiske betydning i Norden.
Analysen viser, at Norwegian og Widerøe tilsammen udgør en central del af regionens transportinfrastruktur, og at luftfart har en langt større betydning for samfundet og erhvervslivet, end det ofte antydes i klimapolitiske debatter.
I 2024 havde Norwegian genereret 19.200 arbejdspladser og skabt 1,65 milliarder euro i direkte værditilvækst (BVT) i Norden. Når effekter fra handel, turisme, investeringer og produktivitet medregnes, stiger tallet til 12,7 milliarder euro og 100.000 arbejdspladser.
Alene i Norge anslås bidraget til 7,7 milliarder euro og 53.000 arbejdspladser.
Regional samhørighed og mobilitet
Norwegian står for 70 procent af indenrigsflyvningerne i Norge, 19 procent i Danmark og 7 procent i Sverige.
Dette reducerer rejsetiden mellem norske kommuner med gennemsnitligt 33 procent og giver over en halv million nordmænd hurtigere adgang til specialiseret behandling – i mange tilfælde tre timer kortere rejsetid til nærmeste universitetshospital.
Rambøll understreger, at luftfart er en forudsætning for arbejdskraftmobilitet, økonomisk udvikling og ligeværdige offentlige tjenester. Den beskrives som en social motor, der binder landet sammen, og som har en social funktion langt ud over det økonomiske afkast.
Et værdiskabende perspektiv på klima og gebyrer
Rapporten viser, at Norwegians flyvninger tegnede sig for 2,14 millioner tons kuldioxidækvivalenter i 2024, hvoraf indenrigsflyvninger kun tegnede sig for 0,37 millioner tons – mindre end 0,3 procent af Norges samlede udledning.
Samtidig betaler Norwegian i gennemsnit 190 euro pr. ton CO₂ for indenrigsruter – næsten tre gange den europæiske kvotepris (EU ETS).
Rambøll konkluderer, at det nuværende norske gebyrniveau skaber høje omkostninger uden klare klimafordele og advarer om en “ineffektiv dekarbonisering”, hvor trafikken falder uden en tilsvarende reduktion i emissioner.
I stedet anbefales emissionsbaseret beskatning kombineret med geninvestering i grøn teknologi – herunder produktion af bæredygtigt flybrændstof (SAF). Dette ville ifølge Rambøll give større samfundsmæssige fordele end traditionelle passagergebyrer.
Udfordringen: Norge halter bagefter på grund af forskellige politikker
Et centralt budskab i rapporten er, at de nordiske lande har valgt meget forskellige veje for at balancere klimamål og konkurrenceevne:
- Sverige afskaffer sin luftfartsafgift i juni 2025, men styrker også en statslig grøn luftfartsfond for SAF og emissionsfri teknologier.
- Danmark indfører en ny CO₂-afgift på brændstof kombineret med en SAF-fond på 2,1 milliarder kroner.
- Finland har hverken en luftfartsafgift eller en CO₂-afgift, men deltager i EU ETS og ICAO’s CORSIA.
- Norge hæver derimod sine afgifter uden tilsvarende kompensation gennem støtteordninger.
Ifølge Rambøll betyder det, at norske flyselskaber betaler mere pr. emissionsenhed end deres konkurrenter, mens adgangen til statsstøtte til grønne investeringer er begrænset.