EU-Kommissionen har annonceret, at der nu vil blive taget skridt til at sikre, at “den bredt udbredte anvendelse af 5G-tjenester” også vil indfinde sig om bord på et fly, så man får fuld mulighed for at bruge sin telefon, ganske som man gør det til hverdag på landjorden.
Dermed vil der være konstant mobilforbindelse, mens man flyver via især den nye 5G-mobilteknologi, som er designet til at sikre hurtigere dataoverførsler og færre trafikpropper i mobilnettene.
I praksis vil EU-Kommissionen tage skridt til at dedikere særlige radiofrekvenser til formålet, som dog ikke begrænses til 5G med også vil tillade tidligere mobilteknologier kan være med. Det drejer sig om de såkaldte “milimeterbølge”-bånd.