Det er en tilfreds administrerende direktør, der besøger kontoret på Arlanda, som er godt på vej til at blive Norwegians “andet hjem”:
– Det har været et godt år, især i de seneste måneder og især i Sverige. Vi kom ind med et højere afkast end sidste år, og det ser ud til, at det vil holde i fremtiden.
Afkast er det økonomiske udtryk for afkast af en investering, og et tegn på, at Norwegian har klaret sig godt, er, at aktiekursen er mere end fordoblet i de tre år siden pandemien, hvor koncernen blev omstruktureret.
“Skatteyderne har fået tilbage i spar”
I 2. kvartal i år oversteg omsætningen 10 milliarder svenske kroner med et overskud før skat på over en milliard. For et par uger siden udbetalte Norwegian udbytte for første gang, hvilket var forbudt, så længe virksomheden havde statslån:
– Vi har betalt dem tilbage, siger Geir Karlsen. Vi fik hjælp under rekonstruktionen, og nu har vi givet tilbage til skatteyderne i spar.
Norwegian er vokset støt i Sverige, men Geir Karlsen ser muligheder for at vokse endnu mere:
– Trafikudviklingen i Sverige stiger kun marginalt, og indenrigstrafikken er på 60-65 procent af niveauet før pandemien, mens den er kommet sig i Norge og Danmark. Folk rejser mindre i Sverige, og der er myndigheder og virksomheder, der forbyder deres medarbejdere at flyve eller endda betaler dem for ikke at gøre det.
Helst konkurrence på flere ruter
I dag betjener Norwegian fire lufthavne i Nordsverige og Visby om sommeren i konkurrence med SAS.
– Der bor dobbelt så mange mennesker i Nordsverige som i Nordnorge. Der er mulighed for at øge frekvensen her, hvis flere flyver.
Men han kan forestille sig konkurrence på flere ruter:
– BRA havde næsten monopol og flyver nu for SAS. Hvor der ikke er konkurrence, er det blevet dyrt at flyve. Det burde være muligt at opnå øget priskonkurrence. Det var os, der engang skabte konkurrence med SAS i Norge.
Næsten 400 ansatte i Sverige
I dag har Norwegian otte fly stationeret på Arlanda, men nu ønsker Geir Karlsen at øge antallet:
– Vi forventer at have et par maskiner mere på Arlanda næste forår. Vi har næsten 400 ansatte i Sverige, hvoraf 60 er teknikere, der servicerer og vedligeholder flyene. Vi ville gerne have vokset hurtigere, men vi har haft forsinkelser i leveringen af 737 MAX fra Boeing.
Han mener, at svenske politikere burde gøre mere for at støtte luftfarten, og de kan lære noget af Norge:
– De har fjernet luftfartsafgiften, og det er godt. Norske politikere har prioriteret, at hele landet skal være beboet, det er vigtigt ikke mindst af hensyn til beredskabet, og derfor har de sørget for, at der er flyforbindelser.
I Norge er alle civile lufthavne med kommerciel trafik statsejede og drives af Avinor, hvor en håndfuld profitable lufthavne får lov til at understøtte resten. Der er også et system med indkøbt trafik, hvor et krav kan være en loftpris på billetter.
– Regeringen vil have flere til at flyve, fastslår Geir Karlsen og taler om aftalen med det norske forsvar:
– Vi har en kontrakt på 250.000 ture om året. Den norske stat træder til og betaler for, at vi har 15 procent SAF i tankerne for alle forsvarets forretningsrejser. Dette burde også være muligt i Sverige.
“Der skal være flere incitamenter”
– Vi har investeret i Norsk e-Fuel, som skal producere elektrisk brændstof til luftfart, og anlægget skal bygges i Nordnorge, hvor der er masser af elektricitet. Der skal være flere incitamenter til at producere mere SAF. Det er godt, at den svenske regering yder lånegarantier til Preem, men det kan være nødvendigt, at staten dækker en del af omkostningerne, så flere kan købe bæredygtigt brændstof, og markedet vokser.
Manglen på SAF er et problem for alle flyselskaber med miljøambitioner, men Norwegian gør noget ved det:
Norwegian har et mål om at reducere sine udledninger med 45 procent inden 2030:
– Som det ser ud nu, vil vi ikke være i stand til det, hvis der ikke produceres mere SAF, selvom den nye 737 MAX bruger 16-17 procent mindre brændstof end 737-800. Vi forynger flåden så hurtigt som muligt.
Geir Karlsen tror ikke på elektriske flyvninger i større skala i den nærmeste fremtid:
– Elektriske fly, der medtager 189 passagerer, vil sandsynligvis ikke eksistere i de næste 10-15 år. Der er lange certificeringstider, batteriet ville fylde halvdelen af vægten, og opladningstiderne er for lange.
Hvordan er jeres forhold til ærkefjenden SAS?
– Haha, vi er meget gode venner. Vi samarbejder, hvor det er naturligt, og så konkurrerer vi hårdt hver dag.
Hvornår overtager I så SAS’ plads i Star Alliance?
– Det har vi ingen planer om. Vi diskuterer med Star og har muligvis samarbejder, for eksempel code sharing, men det er ikke på bordet lige nu.
Hvordan går det med Spenn-pointvalutaen, som I har sammen med Strawberry?
– Vi har lige fået Reitan ind som partner. De er kæmpestore i Norge, har 25-30 procent af dagligvaremarkedet i Danmark og blandt andet Pressbyrån i Sverige. Det er en ideel partner, fordi de har en daglig aktivitet, så kan vi bringe mere liv i systemet.