Annons:

Megatrends, der definerer rejser for 2022, 2. del

Her er andet afsnit om de 14 megatrends der definerer rejser for 2002. Første del blev bragt i går og kan læses under nyheder.

  1. Super mobilitet for de rejsende støder sammen med stigende social ulighed

Det digitale kvantespring, der er sket under pandemien, betyder, at mange får større fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Ifølge Shift har 36 millioner amerikanere potentialet til at blive digitale nomader, og mange lande er allerede hoppet med på vognen for at tiltrække disse og andre landes digitale nomader. Disse innovative og teknologiske ændringer kan dog være med til at øge den sociale og økonomiske kløft for dem, der ikke har haft mulighed for at deltage i den teknologiske udvikling. Nutidens nomader har ofte gode forudsætninger for at kunne arbejde på denne måde gennem god økonomi, vaccinestatus og adgang til teknologi. De nævnte forhold vil være utilgængelige for mange, og vil derfor kunne være med til at øge kløften. Fremover bliver det vigtigt at få alle med på ”holdet”, så kløften ikke øges, men mindskes.

  1. Finansiering af rejser

Fintech-løsninger (finansiel teknologi) bliver stadig vigtigere for rejseudbydere. For at øge deres indtægter vedtager rejseudbydere nye og kreative forretningsmodeller inden for betalinger, banktjenester og forsikringer ved hjælp af fintech. Et eksempel er en virksomhed ved navn Hopper, som også sælger sine fintech-produkter gennem partnere. De mener, at de tjener flere penge på disse tjenester, end de tjener på at sælge rejser. Rejsende er villige til at betale ekstra for forsikringer, der dækker prisstop, aflysning eller ændringer uanset årsag, flyændringer/aflysninger med mere. Virksomheden har annonceret samarbejder med kendte mærker som Amadeus, Marriott, Kayak med flere.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.