Annons:

Luftfartsprofil er ny CEO i DCC & Shell Aviation Denmark

Kasper Tranberg bliver ny CEO i en af Danmarks førende leverandører af logistik, rådgivning og brændstoffer til luftfarten, DCC & Shell Aviation Denmark. Dermed vender den 45-årige luftfartsprofil, der også er uddannet pilot og Cand. Merc., tilbage til hverdagen i de danske lufthavne efter flere år i internationale stillinger hos Airbus, Topcast og TP Aerospace.

Den 1. juni var første officielle arbejdsdag for Kasper Tranberg, der nu tiltræder som CEO i DCC & Shell Aviation og øverste ansvarlig for bl.a. brændstofforsyninger til de danske lufthavne. Og det er en erfaren brancheprofil, der sætter sig i direktørstolen. Gennem sine mere end 20 i luftfarten har Kasper Tranberg haft en bred berøringsflade med både operationel luftfart og de bagvedliggende forsyningskæder.

Som uddannet pilot og luftkaptajn har han fløjet for både hedengangne Cimber Sterling og DAT samt Jet-Time og Ryanair i både indland og i Europa. Samtidig har Kasper Tranberg arbejdet indgående med den komplekse forsyningskæde, som kendetegner luftfartsbranchen som bl.a. auditør. Derfor er det også en tilfreds Christian Heise, bestyrelsesmedlem i DCC & Shell Aviation Denmark, der har drevet processen med at finde den nye CEO.

”Vores forretning og samarbejdet med aktørerne i dansk luftfart er en ganske specialiseret operation. Som betroet partner, rådgiver og garant for brændstofforsyninger og -logistik i lufthavnene er det derfor en lederprofil med meget specifikke, men også relativt sjældne erfaringer og kompetencer, vi har været på jagt efter. Derfor er jeg også meget glad for, at vi har kunne hente en så stærk og erfaren luftfartsprofil som Kasper til DCC & Shell Aviation Denmark,” siger han.

DCC & Shell Aviation Denmark beskæftiger ca. 100 medarbejdere i Danmark. Selskabet udspringer af Dansk Shell, der i 2016 solgte sin danske luftfartsforretning til DCC Energi. I 2019 genindtrådte Shells globale aviation-forretning i det nuværende joint venture med DCC Energi. Som en af Danmarks største logistik- og brændstofleverandører til luftfarten dækker selskabet alle dele af landet foruden lufthavnsaktiviteter på Grønland og Færøerne.

De seneste år har DCC & Shell Aviation Denmark været en central partner i forhold til forsyninger af SAF til de danske lufthavne og flyoperatører. Og netop muligheden for at blive en del af en virksomhed, der både favner luftfartens aktuelle behov for sikre brændstofleverancer og fremtidens gradvist mere bæredygtige løsninger, tiltaler Kasper Tranberg.

”Luftfarten står overfor en svær, men nødvendig omstilling over mod gradvist mindre klimabelastende flyvninger. I dag er det med SAF som en central del af det nye Refuel-EU regelsæt, som vi og branchen skal efterleve. Her spiller vi allerede en vigtig rolle i forhold til compliance, kvalitet og forsyninger uanset, hvilke typer af flybrændstof, der er tale om,” siger han og tilføjer.

”Derfor er det en virkelig interessant mulighed for mig at komme med ombord hos en af de markante aktører herhjemme. Jeg ser frem til at vende tilbage til dansk luftfart på et tidspunkt, hvor omstillingen til fremtiden er højt på agendaen, og så glæder jeg mig meget til samarbejdet med mit erfarne team, mine ledelseskollegaer og bestyrelsen i DCC & Shell Aviation, der allerede har taget godt og professionelt imod mig,” siger han.

Kasper Tranberg er uddannet pilot i det, for luftfarten, så skælsættende år, 2001. Siden har karrieren taget ham fra kaptajnssædet i flere luftfartsselskaber og videre via en Cand. Merc. i International Business

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.