Annons:

Hoteller gør comeback: ‘Det er meget positivt’

De sidste to år har været slemme for hotelbranchen.

Men det ser ud til, at vi går mod lysere tider. For nu begynder der igen at bookes overnatninger, møder og konferencer på de danske hoteller. Det skriver Finans.

Flere hotelkæder og konferencecentre melder om, at deres ordrebøger for resten af året, er mindst ligeså fyldte som før coronakrisen.

Hos Hotel Koldingfjord oplever man blandt andet, at der bookes langt flere arrangementer, og at deres omsætning er 15 procent højere end i 2019. Også Christian Fold Lunden, der er adm. direktør i Bellagroup, der blandt andet omfatter Bella Center, Crowne Plaza og Marriott Copenhagen ser positivt på fremtiden og siger, at et comeback kan komme hurtigere end ventet.

Samtidig er det et udtryk for, at de virtuelle møder ikke kommer til at erstatte de fysiske møder, som nogle i erhvervslivet ellers havde frygtet.

»Fra marts og fremad ser det rigtig fornuftigt ud. Vores bookinger er mindst tilbage til niveauet fra før coronakrisen. Det er meget positiv,« siger Peter Schelde, der er adm. direktør i Comwell-hotelkæden til Finans.

Det er særligt det danske marked, hvor man oplever fremgangen – i udlandet ses der længere udsigter. Dog er man forberedt på, at det vil tage lidt længere tid for hovedstaden at komme tilbage på sporet.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.