Booking.com præsenterer modtagerne af sin 14. årlige Traveller Review Awards. Priserne er baseret på mere end 370 millioner verificerede anmeldelser fra rejsende over hele verden og hylder de partnere, der konsekvent leverer enestående gæstfrihed i alle verdensdele.
I 2026 vil 1,81 millioner rejsepartnere på tværs af 221 lande og områder blive anerkendt med en Traveller Review Award, hvilket afspejler det stigende omfang og den store mangfoldighed i den globale rejseaktivitet. Blandt de hædrede er 1.817.848 udbydere af overnatningssteder, 1.977 biludlejningsfirmaer og 137 leverandører af lufthavnstransport.
Italien ligger i spidsen for niende år i træk med 214.666 prisvindende partnere, efterfulgt af Frankrig (170.596) og Spanien (152.292). Tyskland (111.685) og Storbritannien (93.989) fuldender top fem. Brasilien springer to pladser frem til nummer seks (80.791), mens USA (77.949) og Polen (72.619) ligger på henholdsvis syvende og ottende plads. Grækenland (71.230) og Kroatien (58.707) fuldender top ti.
Prisvindende gæstfrihed i 2026
I en tid, hvor rejsende søger autenticitet mere end nogensinde, sætter Traveller Review Awards fokus på de partnere, der konsekvent leverer mindeværdig og troværdig gæstfrihed, hvor overnatningsstederne fortsat står i centrum. På globalt plan er lejligheder for niende år i træk den mest prisbelønnede overnatningstype med 901.481 priser, efterfulgt af feriehuse (287.464) og hoteller (197.658). I mellemtiden oplevede camping og villaer den højeste stigning i antallet af prismodtagere i forhold til året før, hver med 15 %, efterfulgt af ryokaner med 13 %. Disse mønstre understreger de rejsendes fortsatte interesse for unikke overnatningssteder med masser af karakter, som tilbyder en autentisk følelse af stedet. I Danmark modtog i alt 4.676 overnatningssteder en Traveller Review Award. Feriehuse (1.852) er den mest prisbelønnede overnatningstype, efterfulgt af lejligheder (1.469), hoteller (377), bed and breakfast-steder (317) og pensionater (112).

Danmarks mest imødekommende byer i 2026:
- Løkken, Nordjylland
- Billund, Syddanmark
- Ebeltoft, Midtjylland
- Skagen, Nordjylland
- Aarhus, Midtjylland
Når man zoomer ind på Danmark, er det Løkken i Nordjylland, der indtager førstepladsen som landets mest imødekommende by i 2026. Den charmerende kystby tiltrækker besøgende med brede strande, vilde klitlandskaber og en afslappet feriestemning. På listen finder vi også velkendte favoritter som familievenlige Billund, den hyggelige købstad Ebeltoft og den ikoniske nordjyske ferieperle Skagen. Også storbyen Aarhus er med i top fem, hvilket viser, at Danmarks mest gæstfri rejsemål spænder fra idylliske kystbyer til pulserende kulturcentre.