Annons:

Gen Z siger nej tak til primitive forretningsrejser – og betaler gerne af egen lomme for at rejse bedre

Den yngste generation på arbejdsmarkedet forventer langt mere end blot transport og et tag over hovedet, når de er på forretningsrejse. Hvis virksomheden ikke betaler for den ønskede komfort og fleksibilitet, tager de selv regningen. Ifølge nye danske tal fra SAP Concur er især Gen Z villige til at bruge egne penge på at opgradere firmarejsen – selv i en tid med økonomisk usikkerhed og strammere rejsebudgetter.

Medarbejdere fra den yngste generation på arbejdsmarkedet stiller markant højere krav til komfort og fleksibilitet, når de er på forretningsrejse. Og hvis virksomheden ikke dækker opgraderingerne, tager de selv pengepungen op af lommen.

Det viser nye tal fra SAP Concurs årlige Global Business Travel Survey. Her svarer hele 93 pct. af alle Gen Z-rejsende, at de er villige til at bruge egne midler på at opgradere deres firmarejse. Det kan være alt fra bedre hoteller og ekstra hotelnætter til opgraderede flysæder – noget kun 62 pct. af baby boomers og 74 pct. af Gen X er villige til.

“Gen Z accepterer ikke middelmådige rejsevilkår. De ser højere komfort og fleksibilitet som en investering i både arbejdseffektivitet og velvære, og de er villige til selv at tage ansvar, hvis virksomhedens politik ikke matcher deres forventninger,” siger Jesper Plesner, nordisk direktør i SAP Concur.

For Gen Z er bæredygtighed og komfort to sider af samme sag
For Gen Z handler det ikke om luksus for luksussens skyld. Det handler om at rejse på en måde, der er mere komfortabel, og som matcher deres værdier.

Undersøgelsen viser, at 1 ud af 3 (34 pct.) af de danske Gen Z’er er villige til selv at betale mere for komfortable overnatninger, mens 33 pct. betaler for en ekstra hotelnat for at undgå stressende og udmattende rejsedage. 1 ud af 5 (22 pct.) vælger at opgradere deres flysæde for en mere behagelig rejse, hvis virksomheden ikke dækker det.

Men det stopper ikke ved komfort: 22 pct. af Gen Z betaler også ekstra for mere bæredygtige rejsemuligheder, ligesom 21 pct. vælger dyrere rejseruter uden mellemlandinger. Derudover prioriterer 1 ud af 4 (25 pct.) at holde sig til deres foretrukne hoteller og flyselskaber, også selvom det ikke er den billigste løsning.

“Gen Z ser komfort og bæredygtighed som en naturlig del af en arbejdsrejse – ikke som luksus. Når de vælger at betale af egen lomme, handler det om at skabe en rejseoplevelse, der giver mening for dem både professionelt og personligt. Det er en tydelig påmindelse til virksomheder om, at rejsepolitikken i højere grad skal afspejle medarbejdernes behov og værdier,” siger Jesper Plesner.

De unge betaler, men de sparer også
Selvom de unge er villige til at investere i en bedre rejseoplevelse, er de ikke ukritiske forbrugere. 92 pct. af alle adspurgte Gen Z’ere tager aktive skridt for at få rejsebudgettet til at række længere blandt andet ved at spise billigere måltider, udnytte bonusprogrammer, tage snacks og drikkevarer med hjem eller benytte gratis toiletartikler.

Her spiller også de såkaldte per diems, de daglige rejsepenge til måltider og småudgifter, en vigtig rolle. Mange unge rejsende strækker midlerne så langt som muligt, så de både kan holde sig inden for rammerne og samtidig frigøre penge til de ting, der betyder mest for dem.

“Gen Z er paradoksalt nok både de mest kræsne og de mest kreative, når det kommer til rejser. De forstår at optimere deres per diems og spare på de små ting, så de kan prioritere det, der virkelig giver værdi. Det er en helt ny måde at tænke rejseøkonomi på,” siger Jesper Plesner.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.