Annons:

Emirates bestiller 65 nye Boeing 777X-fly til en værdi af 38 milliarder USD

Emirates har på åbningsdagen af Dubai Airshow 2025 annonceret en rekordordre på 65 yderligere Boeing 777-9-fly drevet af GE9X-motorer til en samlet værdi af 38 milliarder USD.

Med denne ordre øger luftfartsselskabet sin samlede bestilling hos Boeing til 315 widebody-fly – herunder 270 Boeing 777X, 10 Boeing 777 fragtfly og 35 Boeing 787, og bekræfter sin position som verdens største kunde og operatør af Boeing 777. Emirates forbliver samtidig den største GE9X-kunde med i alt 540 motorer på ordre.

Den nye aftale markerer også støtte til Boeings planlagte 777-10-variant, hvor Emirates har mulighed for at konvertere dele af sin ordre til både 777-10 og 777-8. Luftfartsselskabet forventer levering af de første 777-9-fly fra andet kvartal af 2027.

HH Sheikh Ahmed bin Saeed Al MaktoumChairman and Chief Executive, Emirates Airline and Group, udtaler: “Dette er en langsigtet investering og et tydeligt bevis på vores partnerskab med Boeing og GE samt på Dubais fortsatte vækst. En moderne flåde med innovative kabineprodukter og høj effektivitet har altid været kernen i Emirates’ strategi.”

Emirates har gennem sine 40 år opereret med hver model i Boeing 777-serien og flyver i dag den største 777-flåde i verden. Med denne nye ordre sikrer luftfartsselskabet sig leverancer helt frem til 2038.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.