Fly
DAT skal betale tvangsbøder på 75.000 NOK
Luftfartstilsynet mener, at det danske flyselskab DAT ikke følger norsk arbejdslovgivning og pålægger selskabet dagbøder på 75.000 NOK.
– Det er lige nu sidste skridt i et længere forløb, hvor vi har foretaget en grundig undersøgelse af operationen. DAT har indtil videre ikke dokumenteret over for os, at de opererer efter norsk lov, og indtil de træffer foranstaltninger, vil tvangsbøderne tilfalde selskaberne, siger luftfartsdirektør Lars Kobberstad i en pressemeddelelse.
Det er Danish Air Transport A/S (DAT), UAB DAT LT og bemandingsvirksomheden Nordic Crew Supply (NCS), der er omfattet af tvangsbøderne. De får dagbøder hver dag, indtil problemerne er løst.
Flyselskabet DAT har ruter i Norge til og fra Florø, Evenes, Stord, Oslo, Røros og Ørland.