Annons:

Boeing aktien stiger – IAG på vej med stor flyordre

Torsdag har den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, talt om, at en unavngiven køber ville aftage fly for 10 mia. dollar fra USA i forlængelse af handelsaftalen med Storbritannien.

Der har efterhånden i mange år været en negativ stemning omkring Boeing, men torsdag letter flyproducenten med et plus på 3,6 pct. i slipstrømmen af udsigten til en stor bestilling efter indgåelsen af handelsaftalen mellem USA og Storbritannien.

Som en del af aftalen, hvor USA sænker tolden på import af biler og andre varer, skal briterne nemlig købe fly.

IAG, moderselskabet bag British Airways, skal således være på vej med en ordre på 30 styk 787 Dreamliners, erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder, og General Electric ventes at skulle levere jetmotorerne til flyene.

En aftale bil måske også omfatte optioner på yderligere fly.

Tidligere torsdag har den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, også talt om, at en unavngiven køber ville aftage fly for 10 mia. dollar fra USA i forlængelse af handelsaftalen.

Netop Boeing, den største amerikanske industrieksportør, har da også brug for lidt gode nyheder i toldkrigen, da mange lande som svar på Donald Trumps trusler har peget på, at gengældelsestold kan blive lagt på netop fly.

IAG er i forvejen den største Boeing-kunde i Storbritannien.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.