Annons:

Andreas Lovén bliver ny hoteldirektør på Scandic Sluseholmen

Efter ti år i Scandic indtræder Andreas Lovén i sin første stilling som General Manager. Andreas har gennem de sidste år varetaget en række forskellige stillinger i Scandic i både Sverige og Danmark og starter i rollen som General Manager på Scandic Sluseholmen d. 1. december 2025.

Andreas er oprindeligt fra Sverige og startede sin karriere i Scandic i 2016 som receptionist i Malmø, inden han i 2020 flyttede til Danmark, hvor han begyndte som Front Office og Conference Manager på Scandic Copenhagen. Da Scandic Spectrum i 2022 slog dørene op på Kalvebod Brygge, indtog Andreas Lovén rollen som Hotel Manager, hvor han sammen med General Manager Kirsten Glente Grindsted spillede en central rolle i åbningen og den videre drift af Scandics største hotel.

Efter fire år på Scandic Spectrum er Andreas klar til at varetage sin første stilling som hoteldirektør i Scandic, og han ser frem mod 1. december, hvor han skifter arbejdspladsen på Kalvebod Brygge ud med Scandic-hotellet på Sluseholmen:

Jeg har været i Scandic i ti år i flere forskellige stillinger, og jeg kommer til at tage alt den erfaring jeg har tilegnet mig gennem årene med i min nye rolle som General Manager. Stillingen som hoteldirektør er for mig et naturligt næste skridt i Scandic, men jeg er samtidig utrolig stolt over at få muligheden – og jeg glæder mig rigtig meget til december, siger Andreas Lovén.

Andreas dimitterede i 2022 fra Scandic’s interne talentudviklingsprogram Talent@Scandic, der udvikler fremtidige ledere med udgangspunkt i en kommerciel, ledelsesmæssig og operational udvikling og projektledelse.

Det er fantastisk at se endnu et af vores talenter indtræde i en rolle som hoteldirektør. Andreas mangeårige erfaring og store viden om Scandic giver ham et solidt fundament i den nye stilling, og jeg er helt sikker på, at han er den helt rette til at varetage opgaven, siger Ole Høgh, District Director, Scandic Denmark East.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.