Hvorfor købte Gotlandsbolaget ruten af DFDS?
Der skal jo 2 til en tango og det startede med at DFDS ville sælge. Gotlandsbolaget ville gerne udvide sit nordiske netværk inden for cruise og transport i Norden. De har været på Gotland lige så mange år som DFDS i Danmark.
Har starten oversteget jeres forventninger?
Det kan man godt sige! Vi er superglade for vores nye ejere, og den tillid de viser os. Cruiseline er ikke deres kerneforretning, og derfor findes der heller ikke en fast skabelon for, hvordan ruten skal udvikles. Vi arbejder tæt sammen, men vi får selv mulighed for selv at influere vejen frem og arbejde på at få det fulde potentiale ud af ruten mellem København og Oslo.
Vores aftale med DFDS løber frem til 1. november, så det giver os naturligvis nok at tage fat i. Når vi overtager et selskab, der har haft de samme systemer og processer i mange år, så tager det noget tid, og det kræver nogle nye rutiner. Det er på den ene side sjovt, men på den anden side, er der ikke tid til at ”fedte” for meget rundt med tingene. Vi skal ændre bookingsystem, ”point of sale” og alle de andre systemer. I første omgang handler det derfor om, at vi får skabt nogle gode, funktionelle platforme med en god brugeroplevelse, som vi kan bygge videre på de næste mange år.
Man bruger ofte udtrykket: ”Man kører medens man skifter motoren i bilen”. Dette kan ikke være mere rigtigt i vores tilfælde. Vi har ikke på noget tidspunkt været uden passagerer, samtidigt med at vi har renoveret 715 kahytter på Nordic Pearl og 650 kahytter på Nordic Crown i løbet af 3 uger – det er vanvittigt.
Vi kalder 2025 et ’transition år’ med fuld fokus på at være på plads senest den 1. november.
Har I testet jeres nye brand?
Da vi skulle beslutte navnet, havde vi rigtig mange fokusgrupper med f.eks. norske og danske stamkunder, internationale kunder, og nogen der aldrig havde rejst med os. Formålet var at få testet navnet og de nye farver. Jeg var overrasket over, at stort set igen så navneskiftet som en barriere. Og da fokusgrupperne så vores nye ”Aqua green”, så svarede de, at det lignede oplevelser og leisure, og det er jo det, det skal.
I løbet at denne måned tracker vi, hvordan ”brandet” udvikler sig m.m. I løbet af efteråret får vi resultatet. Jeg er nu ikke så bekymret, fordi Oslo-ruten er et stærkt brand i sig selv. Det som overraskede mig mest, var at navnene på skibene, som vi har bibeholdt, gav en stor tryghed.
Det er jo nogle ældre skibe som I sejler med og der er rigtig stor fokus på co2 udledning m.m. Hvordan ser du på det?
Målet er lige nu at komme gennem transitionsperioden og derefter få fokus på markedet og komme derhen, hvor vi gerne vil være. Det har vi så et par år til. Ud fra det, skal vi så gøre klar til at beslutte, hvilken slags skibe, vi skal have. Vores absolutte ambition er uden tvivl at få nye skibe, men vi ved ikke endnu, hvilken form for brændsel, de skal sejle på. I løbet af næste år håber vi at få lidt mere klarhed over, hvor vi er på vej hen, og hvad det giver mening at fokusere på.
I mellemtiden kan vi ikke lave om på modellen, og det du ser udefra. Selvom både kahytter og fællesområder er blevet renoveret, så handler det også om, at det er skibe, som er bygget med et andet behov, end det vi har i dag. Det er både en fordel og en ulempe, at de 2 skibe er forskellige. Der er rigtig mange som har et forhold til f.eks. Nordic Crown. Ulempen er at vi ikke kan tilbyde et ensartet produkt, som f.eks. nogle af vores konkurrenter kan. Der er en charme ved at være lidt ”skæve” i det, men der er også en stor fordel i, at gå ud og finde 2 nye skibe på sigt.
Er I et færgeselskab der sejler cruise eller er I en cruiseline der tager biler med?
Det er meget sjovt, fordi jeg altid reagerer på at folk kalder os for en færge. Det er noget pjat, for det må folk jo i virkeligheden selv om. Det kan vi jo ikke ændre på.
Det vi gerne vil udnytte, er at vi har en gave ved at sejle mellem 2 store byer i Norden. Vi ligger midt i Oslo og ret beset også midt i København, og det er det, som vi vil stå for. Transportdelen er ikke længere en forretningsmodel i sig selv, for os. Oplevelsen skal være cruiseagtig, selvom vi for nogle gæster også fungerer som transport mellem to hovedstæder. Hvis ikke oplevelsen er det, så er vi ude af gamet. Vi er ikke et cruiseskib, men en cruiseline, og det kommer af, at vi transporter passagerer mellem 2 byer.
Er det også forklaringen på, at I har droppet at sejle via Frederikshavn?
Jeg er meget tilfreds med vores sejltider nu, 16:30-10:00 hver dag. Det er nemt at finde ud af, og du har 6,5 timer i byen. Hvis du tager på en konference, plejer jeg at sige: ”Du får 3 dage, men investerer kun 1 dag”. Når vi sejler 16:30 kan du ret beset passe dit arbejde, inden du går ombord.
Der var rigtig mange asiater ombord på skibet, da jeg sejlede med det. Hvordan er jeres passagermix?
Vi har 1/3 danskere og 1/3 nordmænd og den sidste 1/3 er alle andre nationaliteter. Det er europæer og asiater. Hvis vi tager den danske og norske del af vores passagerer, så er der mange danskere om vinteren, som skal på skiferie. Om sommeren har vi mange nordmænd, der skal til Danmark eller videre ned i Europa i bil. Sådan er det store transportmiks.
MiniCruise er notorisk voksne par, det er nærmarkedet. Så krydrer vi det altid med en masse events som f.eks. ”Vi elsker halvfemserne”.
Det internationale marked er delt op i to. Et gruppemarked primært drevet fra Asien, det er koreanere, japanere, thailændere, taiwaneres og kinesere. Der kommer også grupper fra USA, men et meget begrænset antal fra resten af Europa. Den andel, som er kraftigt stigende, er OTA’er. De er drevet af de klassiske transportplatforme primært: AFerry, Directferries og Omio. Specielt Directferries har godt fat i Europa og der er tale om en eksplosiv vækst fra Europa. Det ligner gæster, der normalt har kørt rundt i USA eller Tyskland, men som nu vil bruge Norden, med København som hub, til at køre rundt i.
Vi tilpasser os markedet, men har som udgangspunkt ikke noget brand udenfor Norden. Vi bygger brands op i Danmark og Norge, men også lidt i Sverige pga. vores ejere. Vi har som sådan ikke noget brand i f.eks. Tyskland, det vil vi altid bygge op via 3. part. Vi har ambitioner om at have et brand i resten af Europa. Vi bygger det op via andre.
Vi arbejder fortsat meget tæt sammen med de traditionelle rejsebureauer i ind- og udland – herunder både distributionspartnere, incoming og lokale operatører
Er I blevet presset på det norske marked pga. af deres svage valuta?
Ja, det ville da være forkert at sige noget andet.
Der hvor vi er ret stolte, er når vi kigger på Visit Denmarks tal, så ser jeg et indeks af norske turister i Danmark (ikke København alene) på 74 i 2024. Vi har stort set indeks 100. Vi har gjort det bl.a. fordi vi ikke har noget alternativ. Vi er jo ikke et hotel, der bare kan hente gæsterne fra et andet marked. Skibet er, hvor det er. Selvfølgelig har vi selv måtte holde markedet oppe. Vi har ikke mistet markedsandel. Vi har ingen konkurrenter i Danmark, vi konkurrer på tid. I Norge har vi head-to-head konkurrence. Skal du til Kiel eller til København? Det er heldigt at den danske krone følger Euroen, så det er lige dyrt.
Selvom vi har holdt markedet oppe, er nordmændenes købevillighed blevet noget mindre på grund af den svage valuta.
Det er en opfattelse af at det stadig meget dyrt at spise m.m. i Oslo, men det var bestemt ikke min oplevelse.
Det er et af største strategiske områder.
Danskerne har fundet af at prisniveauet i Norge er blevet ændret. Det koster ikke længere 500 NOK at købe en pizza, som det var for 15 år siden.
Vi har jo set den bedste skisæson i vinters, måske primært drevet af kursen og måske en snegaranti. Der var nogle, der blev skuffet over manglende sne i alperne. Måske spillede det også ind, at mange flere kører el-bil, og at de er nervøse over bilens rækkevidde i kulden. Så kan de springe det lange træk over, ved at sejle med os.
I 2026 kommer vi til at gå aggressivt ind på begge destinationer. Lige så meget København. Jeg skal bare lige hilse og sige, at nordmænd der kommer til København, bevæger sig i en radius af Tivoli og Nyhavn. Vi som Københavnere har også en pligt til at vise dem resten af byen, som har meget mere at byde på. Ligesom vi danskere skal længere væk i Oslo end Karl Johan Gate og Aker Brygge. Når vores nye system er klar, kan vi integrere med byerne og vi vil f.eks. gerne indgå et samarbejde med Metro-selskabet. Jeg syntes jo, det er synd at nordmændene tager bussen. De burde jo tage Metroen og opleve byen, som københavnerne gør det.
Hvordan vil I arbejde videre med Business-segmentet?
Jeg ser trends, der viser, at der bliver et større behov for mere end et dagsmøde. Det skyldes, at vi arbejder meget hjemme eller remote og skal bruge mere tid til at skabe kultur, når vi er samlet. Det kan vi ikke gøre på et dagsmøde. Det med at du faktisk får 3 dage, ved at investere 1 hel dag væk fra kontoret er unikt.
Indtil nu har vi fokuseret primært på oplevelsen for leisure-gæster, men i den kommende periode dykker vi ned i møde- og konferencesegmentet. Vi har et produkt at tårnhøj kvalitet og vores personale bliver altid rost for den gode service, men vi skal arbejde mere med kendskabsgraden og implementeringen af vores nye brand.
Det sjove er, at det går faktisk godt. Vi havde et stort internationalt event med 1.300 mennesker, det var ”full ship” og der var smæk på. Det var fedt at se.
På nogle punkter er vores produkt jo det samme som et mødelokale alle andre steder, bare med bedre udsigt. Men vi kan give deltagerne noget helt særligt: En rejse sammen. Tid med kollegaerne, som man ikke finder i hverdagen på kontoret eller hjemmekontoret. Og når først man er til søs, så er der altid høj tilstedeværelse, for ingen skal nå hjem til hverdagen.
