Norwegian flyver ind i sommeren

2,62 millioner passagerer rejste med Norwegian-koncernen i maj, mens punktlighed og regularitet var blandt de bedste i Europa.

Offentliggjort
En mand står foran en glasfacade med Norwegian-logo og et flysymbol ved indgangen.
NORWEGIAN: Norwegian melder om stærk drift og høj regularitet i maj, siger koncernchef Geir Karlsen.

”Jeg er svært tilfreds med, at vi også i maj havde en stærk drift i Norwegian og Widerøe. God regularitet og punktlighed er vigtigt for alle vores kunder. Resultaterne viser, at vores fokus på pålidelighed giver resultater nu, mens vi går ind i den travle sommersæson,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.










Norwegian kapacitet (ASK) var 3.741 millioner sædekilometer i maj, en stigning på 5 procent sammenlignet med maj sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 3.050 millioner sædekilometer, en stigning på 3 procent fra samme periode sidste år. I maj havde Norwegian i gennemsnit 93 fly i drift. Belægningsgraden blev påvirket af øget produktion og endte på 81,5 procent, nede med 2 procentpoint fra året før.

Regulariteten, andelen af planlagte flyvninger, som blev gennemført, var på 99,7 procent, Punktligheden, andelen af flyvninger, som afgik inden for 15 minutter af planlagt tid, var 89,9 procent, en stigning på 1,3 procentpoint sammenlignet med året før. Både regularitet og punktlighed var blandt de bedste i Europa i maj.

”På trods af en betydeligt øget kapacitet i månederne, som kommer, specielt i juni, ser vi fortsat god efterspørgsel på tværs af rutenetværket. Mange af vores mest populære ruter, sælger hurtigt, og vi fortsætter med at tilbyde høj kapacitet og et godt udbud i flere markeder. Dette sikrer, at vores kunder kan finde et bredt udvalg af alternativer og konkurrencedygtige priser,” siger Geir Karlsen.

Hverken Norwegian eller Widerøe har aflyst én eneste flyvning som følge af stigende brændstofpriser. Begge flyselskaber fortsætter med at levere et pålideligt og forudsigeligt produkt, og kunderne kan trygt rejse med gennem den travle sommerferieperiode.

Powered by Labrador CMS