Snoet vej gennem en grøn fjelddal omgivet af stejle klipper og bjerge.

Kør-selv-ferien hitter og danskerne vil til Norge

Flere danskere vil opleve fjorde og fjelde i eget tempo. Hele 44 procent overvejer at lade turen gå mod nord. 

Offentliggjort

Ifølge data fra Innovation Norway overvejer hele 44 procent af danskerne en tur til Norge inden for de næste tre år. Samtidig peger en ny undersøgelse fra FDM på, at kør-selv-ferie fylder mere hos danskerne. Hele 60 procent af dem, der har planlagt sommerferie, vælger at tage bilen – et tegn på en stigende efterspørgsel efter fleksible rejseformer, hvor man selv styrer tempo og rute.

Netop kør-selv-ferie vinder frem blandt danskere, der vil tættere på naturen og væk fra de klassiske turiststrømme.

 Den udvikling mærker man også hos Enterprise Rent-A-Car, hvor efterspørgslen på biler til feriebrug i Norden er stigende – særligt i perioder, hvor mange planlægger ferie.

 – Vi ser en klar tendens til, at flere danskere vælger kør-selv-ferie, når de rejser til Norge. Det handler i høj grad om fleksibilitet og frihed, og at man selv kan tilrettelægge ruten og tage stop undervejs. Samtidig giver det mulighed for at komme tættere på naturen og nå områder, som ikke er lige så let tilgængelige med offentlig transport eller pakkerejser. Det passer godt til den måde, mange gerne vil holde ferie på i dag, siger Philip Schack, der er COO i Enterprise Rent-A-Car Skandinavien.

To personer står ved en Enterprise Rent-A-Car-skranke i en lufthavn med en medarbejder bag disken.
KUNDER tjekker ind ved Enterprise Rent-A-Car-skranken i en lufthavn, mens efterspørgslen på kør-selv-ferier i Norden stiger.
Powered by Labrador CMS