Annons:

Nu ændrer danskernes udenlandsrejser sig: Canada og Mellemøsten vinder frem

Tal fra rejsesøgemaskinen momondo afslører nye rejsetrends blandt danskerne i sommerferien 2026. Calgary i Canada er den destination, der tegner sig med den største vækst i flysøgninger med en stigning på 80%, mens Mellemøsten som region oplever den største fremgang i søgninger sammenlignet med øvrige verdensdele.

Rejsesøgemaskinen momondo præsenterer her de mest overraskende rejsetendenser for sommeren 2026 baseret på søgninger – inklusiv de billigste, de mest trendende og de mest populære feriemål.

“Når vi kigger på tallene, tegner der sig et billede af et muligt skift i danskernes måde at planlægge rejser på. Sommerferien i 2026 handler mindre om klassiske hotelophold og mere om frihed og nye destinationer. Flere danskere søger efter billeje samt søger længere væk, og særligt Canada springer i øjnene med flere af sommerens mest trendende destinationer. Det bliver spændende at følge danskernes rejsepræferencer i 2026,” siger Lisberg Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Danskerne dropper hotellet, men lejer bilen

Søgninger efter lejebiler i udlandet stiger med 29%, samtidig med at priserne falder med 7% sammenlignet med søgninger for sommeren 2025. Derudover daler danskernes søgninger for hoteller med 7% internationalt og med 37% for hoteller i Danmark.

Danskerne kigger nærmere på Mellemøsten

Interessen for europæiske rejsedestinationer fortsætter med at stige, men det er især Mellemøsten og Sydamerika, der løber med opmærksomheden. Mellemøsten gør sig bemærket med en stigning på 23% i flysøgninger, selv om priserne stiger med 11%.

De mest søgte feriemål i sommeren 2026

Málagas popularitet vokser i 2026 med 69% flere søgninger end sidste sommer og topper listen over danskernes mest eftertragtede feriemål, ligesom asiatiske storbyer som Tokyo og Ho Chi Minh City fortsat fanger danskernes opmærksomhed. Samtidig bliver klassiske storbyfavoritter som Barcelona og Nice dyrere.

De mest trendende feriemål: Canada er sommerens store vinder

Interessen for oversøiske feriemål har markant fremgang i 2026 – og det er ikke uden grund. Calgary i Canada topper listen med 80% flere søgninger sammenlignet med sommeren 2025, samtidig med at priserne falder med næsten 900 kr for en flybillet.

Også Kuala Lumpur og Toronto oplever kraftig vækst på over 50% flere søgninger, mens lavere priser er med til at gøre destinationerne mere attraktive.

I Europa vinder Tirana, Albanien og Konya, Tyrkiet frem som prisvenlige alternativer, og samlet set peger tallene på Canada som en af sommerens helt store vindere.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.