Annons:

aye aye på Admiral Hotel hædres for Danmarks bedste nye vinkort

Admiral Hotels restaurant aye aye har vundet prisen for Best Newcomer List ved Star Wine List of the Year Denmark 2025, en international anerkendelse, der hylder verdens bedste vinkort og de mennesker, der står bag.

Med kun 48 finalister på tværs af Danmark var aye aye allerede blandt en eksklusiv gruppe af udvalgte restauranter. At tage sejren hjem i Best Newcomer List er derfor en bemærkelsesværdig præstation – og et tydeligt bevis på det høje ambitionsniveau, der gennemsyrer både køkkenet og vinkælderen hos aye aye og på Admiral Hotel.

”En exceptionelt ambitiøs og selvsikker debut. Listen er bemærkelsesværdig i sin dybde, klarhed og bredde […] det er en særdeles lovende start og en ekstraordinær præstation på blot et år,” fortæller dommer Kathrine Larsen-Robert, Master Sommelier; Head of Wine (Europe), 67 Pall Mall.

Som vinder af Best Newcomer List modtager restaurant aye aye en Gold Star fra Star Wine List og kvalificerer sig samtidig til den internationale konkurrence i samme kategori. Derudover tildeles aye aye en Silver Star i kategorien Best Italian Wine List for sin flotte nominering

Vi er utroligt stolte over denne anerkendelse,” fortæller Jesper Stubgaard, Managing Director på Admiral Hotel. “Prisen er et skulderklap til hele vores team og en bekræftelse på, at vores vision om at skabe vin- og madoplevelser i international klasse bliver bemærket – også uden for Danmarks grænser.”

Et vinkort med stor personlighed
Bag vinprogrammet står Wine Director og Sommelier Christoffer Schwarz-Nielsen, der har skabt et vinkort, hvor håndværk, terroir og personlighed er i centrum. aye ayes vinkort hylder både de klassiske vinlande og de nye, nysgerrige producenter – fra Piemonte til Jura og fra Etna til Californien – altid med fokus på autenticitet og gastronomisk balance.

“Vores vinkort skal være levende – den skal spejle nysgerrighed og respekt for vinbønder, der tør gå egne veje. Det er vin, der passer til vores køkken, men også vin, der fortæller historier og skaber dialog omkring bordet,” fortæller Christoffer Schwarz-Nielsen.

Star Wine List er et internationalt anerkendt koncept, der hvert år hædrer nogle af verdens bedste vinkort. Priserne uddeles af et internationalt dommerpanel bestående af erfarne vinprofessionelle, herunder Masters of Wine og Master Sommeliers.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.