L0-serien er et magnettog, såkaldt maglev, der udvikles og testes af Central Japan Railway Company (JR Central). Ifølge planerne vil toget kunne nå tophastigheder på op til 603,5 km/t, hvilket gør det betydeligt hurtigere end verdens hidtil eneste kommercielle maglev-tog, Shanghai Maglev i Kina, der kører med op til 460 km/t.
Til sammenligning har Europas hurtigste tog, såsom den franske TGV og den italienske AGV Italo, operationelle tophastigheder mellem 306 og 354 km/t.
Stærkt reducerede rejsetider i Japan
Den nye teknologi vil blive introduceret på den såkaldte Chuo-Shinkansen-linje, som i øjeblikket bygges mellem Tokyo og Nagoya. Rejsen, som i øjeblikket tager mellem 1 time og 26 minutter op til 2,5 timer afhængigt af togtypen, forventes at blive forkortet til omkring 40 minutter.
På lang sigt er der også planlagt en forlængelse til Osaka, som vil forbinde Tokyo, Nagoya og Osaka til én storbyregion. Når hele ruten er færdig, forventes rejsetiden mellem Tokyo og Osaka at være omkring en time sammenlignet med de nuværende 2 timer og 20 minutter til 4 timer.
Som en europæisk sammenligning kan lignende teknologi reducere rejsetiden mellem London og Edinburgh til omkring en time – en afstand, der i øjeblikket tager mellem fire og næsten seks timer med tog.
Maglev kræver helt ny infrastruktur
L0-serien er baseret på magnetisk levitation, hvor toget svæver over skinnerne og drives af elektromagnetiske kræfter. Teknologien muliggør ekstremt høje hastigheder, men stiller også meget høje krav til infrastruktur og energiforsyning.
Omkostningerne ved projektet beløber sig indtil videre til omkring 52 milliarder pund, svarende til omkring 60 milliarder euro. Projektet er allerede blevet forsinket med otte år og skulle oprindeligt være færdigt i 2027. En mere realistisk tidsramme for indvielsen anslås nu til at være 2034-2035.
Vanskeligt at overføre til Europa
Trods teknologiens potentiale vurderes det at være vanskeligt at introducere et lignende system i Europa. Maglev-tog kan ikke køre på eksisterende jernbanespor og kræver helt nye spor, ofte i tunneler, hvilket betyder meget store investeringer.
Derudover er teknologien mere energikrævende end konventionelle højhastighedstog og har en lavere kapacitet, hvilket gør det vanskeligere at opnå rentabilitet.