Som sædvanlig indrømmer O’Leary også glad over for Financial Times, at hans tilbagevendende udbrud ikke er tilfældige. Tværtimod er de et billigt markedsføringstrick. Ryanair bruger kun et par millioner euro på reklamer hvert år – resten håndterer administrerende direktør selv gennem overskrifter, vrede og velvalgte fornærmelser.
Samtidig benytter han lejligheden til at forsvare flyselskabets hårdføre forretningsmodel. Ryanair “hader ikke sine passagerer”, ifølge O’Leary – selskabet kan kun ikke lide rejsende, der ikke følger reglerne. Og reglerne er som bekendt mange.
Der bliver dog ingen langdistanceflyvninger over Atlanten. De passer simpelthen ikke ind i Ryanairs filosofi om hurtige ekspeditionstider, maksimal effektivitet og et minimum af alt, der ligner bekvemmelighed.
I stedet søger selskabet længere væk inden for Europa. Planen er at vokse til omkring 800 fly og i sidste ende transportere hundredvis af millioner passagerer om året. O’Leary har selv til hensigt at blive ved roret i en god periode endnu – længe nok til at irritere politikere, konkurrenter og et par generationer mere af flyrejsende.