Annons:

Festlig åbningsceremoni markerer historisk milepæl for Center Parcs Nordborg Resort

Der var klapsalver, store smil og højt humør da Center Parcs Nordborg Resort rullede den røde løber ud til en storstilet åbningsceremoni, der samlede prominente gæster, politikere, lokale ildsjæle og internationale partnere.

Det her er ikke bare en åbningsceremoni – det er en milepæl. Vi har realiseret en drøm, som startede for mere end ti år siden i en tid hvor de lokale unge var begyndt at flytte fra Nordals og regionen havde brug for ny energi. Det her resort bliver et fyrtårn for vores egn – og for dansk turisme, sagde Bent Jensen ejer af Linak Holding A/S og en af investorerne i resortet.

At se Nordborg Resort stå færdigt i dag er rørende. Vi har ønsket at skabe et sted, der ikke kun tiltrækker gæster, men som giver energi og stolthed til hele Nordals. Det her handler om at sætte vores landsdel på det internationale landkort, udtaler Peter Mads Clausen, tidligere formand for Bitten & Mads Clausens Fond.

Det første Center Parcs-destination i Skandinavien

Center Parcs Europe driver i dag 28 populære Center Parcs ferieparker i hhv. Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Nordborg Resort er den første af Center Parcs’ parker i Norden.

Det er en stor dag for Center Parcs. Vi har budt et nyt medlem velkommen i vores familie. Det er resultatet af en fælles vision og en utrolig rejse, som nu har ført os til åbningen af dette smukke resort. Vi har mange resorts, men Nordborg Resort er noget særligt, ikke mindst på grund af den fantastiske natur, der omgiver det. Det er vores første park i Danmark, en port til Skandinavien, og vi ser frem til at byde hele Europa velkommen til denne unikke destination, siger Olivier Garaialde, CEO for Center Parcs Europe.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.