Annons:

Danskerne har fået øjnene op for anderledes sommerdestinationer i år

I løbet af sommeren 2025 topper Grønland, Polen og Sydkorea nemlig listen over de mest trendende destinationer blandt danskerne.

Momondo har undersøgt danskernes rejselyst for sommeren 2025 baseret på deres flysøgninger, og særligt én ting går igen: Flere nye og overraskende destinationer er i fremgang, og én destination har endda fået mere end tre gange så mange søgninger sammenlignet med sidste år.

Nuuk i Grønland står for den største stigning i flysøgninger fra Danmark og topper listen over trendende sommerferiedestinationer i 2025 ifølge nye data. Søgninger på Grønlands hovedstad er mere end fordoblet sammenlignet med sidste år, mens gennemsnitsprisen på flybilletter er faldet med 39 % i samme periode.

Selv om danskerne fortsat overvejende søger på rejser inden for Europa, er det ikke de klassiske hovedstæder og storbyer, der dominerer listen. I stedet udmærker Polen sig som det eneste land, ud over Italien, der er repræsenteret med to byer: Gdansk og Krakow. Søgninger på disse polske byer er steget med henholdsvis 40% og 46%, hvilket viser at danskerne retter blikket mod anderledes oplevelser og nye eventyr.

“Selvom solrige destinationer som Italien, Frankrig og Kroatien stadig fylder i danskernes søgninger, ser vi en tendens til, at flere kigger mod nye – og til tider mindre populære – rejsemål. Grønland, Polen og Sydkorea er eksempler på, at interessen for at søge væk fra de klassiske sommerdestinationer vokser, og sjældent har danskerne haft så stor en appetit på at udforske nye dele af verden, end de har for tiden – det gælder både i og uden for Europa,” siger Per Christiansen, rejseekspert hos momondo.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.