Annonce:

Annonce:

Horestas administrerende direktør fylder 50 år

Den 27. december fyldte Katia K. Østergaard, der er administrerende direktør for brancheorganisationen Horesta, 50 år. Hun holder i dag fødselsdagsreception.

I dag fejrer Katia K. Østergaard sin 50-års fødselsdag ved en reception på Copenhagen Marriott Hotel. Hotel- og restaurant- og turisterhvervet har spillet en helt central rolle i det meste af direktørens liv.

Direktøren for Horesta har ansvar for at kæmpe for hotel-, restaurant- og turisterhvervets interesser på Christiansborg, i medierne eller ved forhandlingsbordet med blandt andre 3F.

Det er også med hende ved rorpinden, at HORESTA leverer branchespecifik rådgivning inden for områder som jura, overenskomster, fødevarer, uddannelse, økonomi osv. til sine 1.800 medlemmer.

Ifølge Horesta har Katia K. Østergaard altid været i hotel- og restaurantbranchen. Hendes forældre er begge uddannet i hotelbranchen, hvor Katia var med bag kulisserne og arbejdede på deres Hotel Hvide Hus-hoteller, hvor hun var opvasker og stuepige.

Katia gik dog en anden vej i starten og uddannede sig til advokat. Under hendes speciale i arbejdsret fik hun studiejob i i HOREFA (i dag HORESTA). I 1996 fik hun sin første chefstilling som kontorchef og derefter som afdelingschef for organisationens juridiske afdeling.

Efter stillinger i Hilton International og Dansk Erhverv vendte hun tilbage til Horesta som administrerende direktør i 2010. Katia har igennem årene bestridt en lang række bestyrelsesposter samt tillidshverv i tænketanke, advisory boards og repræsentantskaber.

I dag sidder hun sideløbende med direktørjobbet bl.a. i PensionDanmarks bestyrelse og RealDania repræsentantskab.

Fødselsdagen markeres med en reception på Copenhagen Marriott Hotel torsdag den 9. januar 2020 fra kl. 15.00 – 17.30.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.