Annons:

𝐁𝐢𝐥𝐥𝐮𝐧𝐝 𝐋𝐮𝐟𝐭𝐡𝐚𝐯𝐧 𝐬𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫𝐫𝐞𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐧𝐲 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠𝐬𝐝𝐢𝐫𝐞𝐤𝐭ø𝐫

I marts 2020 præsenterede Billund Lufthavn visionsplanen frem mod 2040 og tegnede stregerne for det fremtidige Airport City. Med præsentationen af partnerskabet med PensionDanmark er der for alvor kommet luft under vingerne. Det skal have et mere målrettet fokus, og fokusset kommer med ansættelse af en udviklingsdirektør.

Billund Lufthavns nuværende CFO, Ronny Lilienvald, træder ind i den nye rolle og skal have fokus på at sikre fremdrift og implementere strategien for at udvikle Billund Lufthavn til en international Airport City.

“Det er med glæde, at Ronny og jeg har lavet en aftale, der kombinerer de styrker, som Ronny har i at samarbejde med partnere til Billund Lufthavn kombineret med hans lokale forankring og stor forståelse for Billund Lufthavns værdier og forretning,” siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

”Jeg har været i Billund Lufthavn siden 1996, og jeg har siden 2010 været en del af den strategiske ledelse som CFO. Ansvaret for IT har i tillæg skabt et bredt kendskab til forretningen fra mit arbejde med strategi og tværgående projekter. Jeg har i kraft af min hidtidige rolle en solid erfaring med den økonomiske side af forretningsudvikling og har spillet en aktiv rolle i opkøb af jord og bygninger omkring lufthavnen i de senere år. Jeg færdiggjorde i 2020 en Master fra DTU, og det har igennem en periode været et stort ønske for mig, at træde ud i et job med mere forretningsudvikling og flere eksterne relationer,” fastslår Ronny Lilienvald, udviklingsdirektør.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.