Annonce:

Annonce:

Bravo Tours forsøger rekonstruktion

Charterselskab er i teknisk betalingsstandsning og forsøger et salg til ny ejerkreds. Salget af rejser er for øjeblikket indstillet.

En af de større aktører på det danske marked, Travelco Nordic, som driver Bravo Tours og Sun Tours, har indstillet salget af rejser, og to advokatfirmaer samarbejder nu om en mulig rekonstruktion af selskabet gennem et salg til nye ejere.

Charterkoncernen offentliggjorde i starten af oktober måned et årsregnskab, der udviser et underskud på godt 200 mio. kr. og en negativ egenkapital i samme størrelsesorden. Og ifølge en pressemeddelelse fra selskabet er pengekassen nu tom, dog således at man har reserveret de nødvendige midler til hjemtransport af rejsende, som for øjeblikket er på ferie med selskabet.

En rekonstruktion medfører typisk, at kreditorerne i selskabet accepterer en nedskrivning af deres tilgodehavende i det nødlidende selskab til en procentdel af det nominelle beløb. Beslutningen om at forsøge en rekonstruktion i Travelco Nordic blev, ifølge selskabets direktør, Peder Hornshøj, truffet efter at en mulig investor trak følehornene til sig tidligere i denne måned.

Først når en mulig rekonstruktion er lykkedes, vil Travelco Nordic igen begynde eventuelt at sælge nye rejser.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.