Annonce:

Annonce:

Brancheorganisationer kalder på mere genåbning

DI og HORESTA efterlyser lempelser af rejserestriktioner og hurtigere udfasning af Coronapas.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri betegner i en pressemeddelelse den nyligt vedtagne genåbningsplan for Danmark i de kommende måneder med et ”Sommersolen skinner på alle måder over Danmark”, og di-direktør Lars Sandahl Sørensen glæder sig over, at Folketingets partier ” tager et væsentligt skridt nærmere den fulde genåbning af Danmark, som længe har været planen, så snart alle over 50 år er tilbudt vaccination”.

Men træerne vokser ikke ind i himlen for DI-direktøren. Sandahl Sørensen tilføjer således, at mange virksomheder i oplevelsesindustrien samt turisme og luftfart er hårdt ramt af rejserestriktionerne, og nu ser ind i sommersæson nummer to med betydeligt lavere omsætning end normalt. ” Her skal vi som samfund sikre, at de sunde virksomheder har en chance for at komme igennem krisen. Derfor burde kompensationsordninger forlænges til 1. oktober, og det er afgørende at få gang i rejser igen” lyder det fra direktøren.

Hotellernes brancheorganisation, HORESTA, betegner ligeledes genåbningsaftalen som et stort skridt fremad. Men vanen tro er der også her malurt i bægeret: ” Stort set alle over 50 år er nu vaccineret første gang, og det samme gælder de sårbare grupper. Det giver ingen mening at blive ved med at fastholde kravet om Coronapas, der er en meget dyr og helt overflødig barriere for at skabe omsætning i vores erhverv. Det har blokeret for meget af den impuls og spontanitet, som er afgørende for branchens lønsomhed”, siger Jan Vinther Laursen, som er formand i HORESTA.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.