Annons:

Sverige vil afskaffe flyskatten

I forbindelse med svenskernes nye statsbudget lægger det an til, at den omstridte flyafgift afskaffes. Det kan betyde vækst for flyselskaber som Norwegian i Sverige.

De svenske partier Moderaterna og Kristendemokraternes forslag gik igennem Sveriges parlament:
– I 2018 indførte den seneste regering en flyskat, som udformede sig til en fast afgift per rejsende, som har vist sig at have omfattende negative samfundsøkonomiske effekter. Moderaterna forslår derfor, at flyskatten afskaffes fra den 1. juli 2019.
Det betyder, at det er op til regeringen at gennemføre beslutningen.

Det kan blive til stor fordel for flyselskaberne i Sverige.

Tidligere i år modtog Norwegian svensk drifttilladelse, der giver stærkere fodfæste i EU og Skandinavien og muligheden for øgede trafikrettigheder:
– Nu kan vi investere i vækst til og fra Sverige. Det er for tidligt at komme op med absolutte tal, men vi ønsker at vokse. Det er godt, at en skat, som ikke bidrager til miljøet, forsvinder. Det er en sejr for Sverige i den forstand, at øget tilgængelighed fører til øget turisme, hvilket igen fører til øget økonomisk vækst, og at der skabes flere job i Sverige, siger Charlotte Holmbergh Jacobsson, kommunikationschef for Norwegian i Sverige, i et interview med Travel News Sverige.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.