Stordalen satser stort på Spies

Bare tre måneder efter opkøbet af Spies, Sunclass Airlines og resten af Ving-gruppen, satser de nye ejere stort på udvikling af den nordiske forretning med opkøb og ny adgang til mere end 3.000 hoteller.

Spies nye ejere, Strawberry Group, som er Petter Stordalens koncern, Altor og TDR Capital, indgik for nyligt en aftale med Hotelbeds, som giver adgang gennem Spies til over 3.000 hoteller over hele verden. Det skriver Spies i en pressemeddelelse.

– Det nye samarbejde giver kunderne endnu bedre muligheder og et enormt udvalg af hoteller, specielt i storbyer, siger Jan Vendelbo, administrerende direktør i Spies.

Spies’ nye ejere har siden opkøbet investeret stort i deres nye nordiske rejseselskaber. I september 2019 blev det spanske hotelselskab AROE opkøbt og de 12 hoteller og godt 2000 værelser fordelt på Mallorca, Menorca og De Kanariske Øer fik sikret fremtiden hos Spies og søsterselskaberne i Norden.

Derudover tilbyder Spies i alt over 400 rejsemål i 50 forskellige lande i pakkerejser med rutefly, som alle kan sættes sammen, som kunderne vil have det.

Kommentarer är stängda.