Annons:

SAS forlænger USA-rute og indsætter nyt fly på ruten

Det første af tre nye Airbus A321LR vil blive indsat i SAS’ rutenetværk i september 2020. Flyet matcher behovet for at tilbyde langrutedestinationer med mindre fly, og skal blive en del SAS’ tilbud til USA.

Airbus A321LR, der er specialkonfigureret til at flyve længere distancer end et standard kortrutefly af samme størrelse, bliver en del af SAS’ nye flåde den 18. september næste år. Flyet bliver indsat på ruten mellem København og Boston, som i dag bliver fløjet med flyselskabets Airbus A330.

– Dette er en helt ny flytype for både SAS og luftfartsbranchen, og det egner sig utroligt godt til det skandinaviske marked og vores rejsemønstre. Vi vil kunne tilbyde flere interkontinentale ruter, færre mellemlandinger og kortere rejsetider til og fra Skandinavien, siger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS.

Med det nye fly forlænger SAS nu ruten København-Boston til vinterperioden med seks ugentlige afgange, som gør Boston til en helårsdestination.

Derudover vil SAS også tilbyde aftenafgange mellem København og New York til næste år fra marts til oktober og tilføje en ekstra afgang tirsdag.

Mellem Skandinavien og Miami vil flyselskabet nu tilbyde daglige afgange fra 18. september 2020 i form af tre ugentlige fra København og to ugentlige afgange fra både Stockholm og Oslo.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.