Annonce:

Annonce:

Direktør i DRF, Lars Thykier

DRF: Stop ugentlige opdateringer af rejsevejledninger

Danmarks Rejsebureau Forening vil af med de ugentlige opdateringer af Udenrigsministeriets rejsevejledninger Direktør bekræfter at målet er at forhindre flere restriktive rejsevejledninger.

Da regeringen i juni måned indførte den faste, ugentlige opdatering af rejsevejledninger med nogle på forhånd fastsatte grænser for smittetrykket i de lande, hvortil man fraråder danskere at rejse, skete det efter Sundhedsmyndighedernes anbefaling for at sikre, at der ikke igen opstår en situation som i februar, hvor danske ferierejsende i stort tal importerer Corona-smitte til Danmark.

Men i en pressemeddelelse tirsdag undsiger Danmarks Rejsebureau Forening modellen, og foreslår de løbende opdateringer reduceret til hver 14. dag. Og samtidig anbefaler foreningens direktør, Lars Thykier, at myndighederne i højere grad tester rejsende efter hjemkomst til Danmark, i stedet for at blokere for udrejser.

”Vi er nødt til at gøre det lettere at bestille og gennemføre rejser. Hvis sundhedsforholdene taler for det i et land, er vi altså nødt til at få udvidet mulighederne for at sende gæster dertil, for eksempel ved at opdatere rejsevejledningerne hver 14. dag i stedet for som i dag ugentligt. Lad os også i højere grad teste efter hjemkomst fremfor at blokere udrejser med restriktive rejsevejledninger, siger adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier.

Da Corona-pandemien i første omgang gjorde sit indtog i Danmark i februar måned, var det netop ferierejsende fra primært skisportssteder i Østrig og Italien, som i stort omfang bragte smitten til landet. Dengang tog det omkring fem uger fra de første ferierejsende bragte smitten med hjem til Danmark blev lukket ned den 11. marts.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.