Annonce:

Annonce:

Dansk Coronapas til EU-rejser lanceres i dag

Længe ventet app præsenteres af tre ministre i Københavns Lufthavn.

Den meget omdiskuterede, og længe ventede app har fået navnet ”Coronapas”, og bliver tilgængeligt i såvel Appels App Store som i Google Play butik. Meningen med den nye app er, at den blandt andet skal fungere som dokumentation ved rejser i EU, ligesom den skal træde i stedet for den eksisterende løsning i ”Min Sundhed” app’en ved f.eks. restaurantbesøg og lignende, i Danmark.

Coronapas appen bliver præsenteret ved et pressemøde i Københavns Lufthavn i eftermiddag. Med på pressemødet er finansminister Nikolaj Wammen, sundhedsminister Magnus Heunicke og transportminister Benny Engelbrecht. Desuden deltager Lars Sandahl Sørensen, direktør i DI og Brian Mikkelsen, som er direktør i organisationen Dansk Erhverv.

Coronapas app’en er udviklet af Netcompany og IT-udviklervirksomheden Trifork. Netcompany har tidligere leveret omfattende, digitale løsninger til staten, blandt andet den omdiskuterede platform til skolerne, AULA.

Coronapas app’en har været genstand for en langvarig offentlig debat fordi nogle har frygtet, at brugen af en Coronapas App reelt ”tvinger” borgerne til at lade sig vaccinere, fordi et Coronapas er en forudsætning for deltagelse i en række aktiviteter i det offentlige rum.

Den nye app er dog indrettet, så den både kan dokumentere brugerens vaccination og opnået immunitet samt test-resultater, helt som det er tilfældet i ”Min Sundhed” app’en i dag. ”Så det er ikke sådan, at man skal være vaccineret, for at få glæde af passet” har Nicolaj Wammen tidligere bekræftet.

Ifølge Finansministeriet ventes den samlede pris for Coronapas app’en ende på omkring 50 mio. kr.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.