Annonce:

Annonce:

Bureau-konkurs: Havde droppet medlemskab af garantifond

Rejsebureauet Yaneeda Travel blev erklæret konkurs den 9. september. Men kunderne er ikke dækket af den danske Rejsegarantifond. Yaneeda meldte sig nemlig ud af fonden i december sidste år.

Beslutningen om at forlade Rejsegarantifonden kunne lade sig gøre, fordi Yaneeda Travel også havde kontor i Sverige. Bureauet valgte derfor at tilslutte sig den svenske garantiordning, gennem Kammarkollegiet, skriver Berlingske. Den danske Rejsegarantifond hjælper således kun de kunder, som måtte have betalt penge til Yaneeda Travel før den 20. december 2019, hvor bureauet forlod fonden.

Ifølge avisen har adskillige kunder i flere måneder, altså også før Yaneeda gik konkurs, forsøgt at få deres forudbetalinger tilbage, fordi deres rejser blev aflyst. Flere af kunderne forklarer, at bureauet oplyste, at man var medlem af den danske garantifond, blandt andet ved at benytte fondens logo på det brevpapir, der blev anvendt til at fremsende fakturaer. Det betegner ejeren af bureauet, Hasse Hunskjær, som en ”administrativ fejl”.

Ifølge Hasse kunskjær skete skiftet fra den danske Rejsegarantifond til svenske Kammarkollegiet, fordi bureauet fik et ”godt tilbud”:

”Vi var igennem en vækstperiode sidste år, og her fik vi ganske enkelt et bedre tilbud fra den svenske ordning, som opfylder det samme formål som den danske”, udtaler han.

Kurator i boet efter Yaneeda Travel er advokat Jørgen Makholm. Ifølge ham er der, indtil videre, ikke fundet forhold i boet, som ”giver anledning til at anfægte driften” i det dansk registrerede anpartsselskab.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.