Annonce:

Annonce:

Color Line optager rekorddyrt obligationslån

Rederiet bag Color Line har sikret sig 500 mio. norske kr. i et såkaldt hybrid-obligationslån. Men prisen er en rekordhøj rente på 12,27% og kort tilbagebetalingstid.

Color Group, som under navnet Color Line driver passagerrederi med trafik på bl.a. Frederikshavn, har underskrevet et såkaldt hybrid-lån på 500 mio. norske kr., som skal sikre likviditeten i det kommende regnskabsår, hvor rederiet stadig venter en betydelig omsætningsnedgang som følge af Covid 19 pandemiens hærgen.

Renten på lånet blev fastlagt onsdag, og endte på 12,27%. dermed vil det koste rederiet godt 60 mio. NOK årligt, at betale for den ekstra likviditet.  Og hvis lånet ikke er indfriet efter fire år, stiger renten yderligere, så den ender i 17%, oplyser rederiet.

Color Group ejes af den norske milliardær Olav Nils Sunde og hans to voksne børn. Men mens det nye lån står tilbage for alle andre kreditorer i Color Group, har tilbagebetaling ikke fortrinsret i forhold til egenkapitalen i rederiet. Ejerfamilien, der i øvrigt ikke selv bidrager til lånet, har dermed elimineret risikoen for, at deres ejerskab kan blive reduceret i forbindelse med afviklingen af lånet.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.