Annonce:

Annonce:

PR-bureau starter GSA-virksomhed

PR-bureauet Related, der på få åre har opbygget en markant portefølje af kunder i rejsebranchen, knopskyder nu med sin egen GSA-virksomhed med fokus på direkte salgskontakt.

GSA-delen af Related har fået navnet Nordic Travel Rep. Det nye bureau tilbyder repræsentation og salg på det nordiske marked med fokus på først og fremmest hoteller og DMC’er. De første kunder er allerede på plads, lyder det fra bureauet i en pressemeddelelse.

Related blev grundlagt i 2003, og har siden starten været indrettet med fokus på strategisk kommunikation, destinationsmarkedsføring og repræsentation af kunderne. Blandt kunderne finder man hovedsageligt destinationer, turistkontorer, og luksushoteller. På grund af en øget efterspørgsel efter mere rendyrkede salgskompetencer, har man nu valgt at lancere et decideret GSA-ben til den eksisterende virksomhed, med hovedfokus på det direkte salg.

”De fleste af vores kunder har en strategisk og langsigtet markedsføringsstrategi med fokus på at forbedre virksomhedens eller destinationens varemærke og image. Og på at øge antallet af besøgende. Related arbejder selvfølgelig også med at skabe konkrete resultater, men vi har længe haft et ønske om at kunne tilbyde en skarpere og mere salgsorienteret service til mange af de kunder – specielt hoteller og DMC’er – som gennem årene har kontaktet os, og haft som en målsætning at se hurtigere resultater på kortere tid” forklarer Henrik Koch, der er direktør og Partner i Related.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.