Annons:

Norwegian åbner ny rute fra CPH til must-see destination

Norwegian har i en pressemeddelelse lanceret en ny rute fra Københavns Lufthavn. Denne gang til Tirana.

Fra den 19. juni 2019 bliver det muligt at flyve fra København til den albanske hovedstad, Tirana, med Norwegian. En destination, som flyselskabet mener er overset blandt danskerne:

– Vi er glade for at kunne tilbyde vores rejsende direkte forbindelse til Tirana. Albanien er på mange måder en overset stjerne ved Middelhavet. Strandene, bjergene, den lokale kultur og gastronomi gør Albanien til et oplagt rejsemål for familier og andre, der har lyst til helt unikke oplevelser, siger Thomas Ramdahl, der er EVP Commercial Short Haul i Norwegian.

Norwegian vil flyve på ruten hver onsdag i sommermånederne med fly, som ifølge Norwegian vil give en behagelig tur med blandt andet wifi:

– Med gratis wifi i vores moderne og mere klimavenlige fly er der gode rammer for en behagelig flyvetur til nye ferieminder, siger Thomas Ramdahl.

I 2018 blev Tirana udnævnte som en af ti europæiske must-see feriedestinationer af rejseguiden Lonely Planet.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.