Annons:

Københavns Lufthavn ignorerede sikkerhedsbrud

Risikoen for ulykker i Københavns Lufthavn var i en periode så alvorlig, at lufthavnen burde være lukket for flytrafik, men lufthavnen fortsatte alligevel driften. Det viser en undersøgelse, efter et fly havde ramt glas og metal på en landingsbane, skriver Politiken.

Københavns Lufthavn har kendt til sikkerhedsproblemer på start- og landingsbaner i et år men besluttede først i september i år at undersøge problemerne efter en flyulykke. Til trods for at risikoen for ulykker i en periode var så stor, at lufthavnen burde være lukket ned, var den stadig aktiv for flytrafik. Det viser et udkast fra en rapport, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Den 24. september 2018 blev et løsrevet lysarmatur fra en lampe fundet på en af lufthavnens største start- og landingsbaner. Det blev dog betragtet som en enkeltstående hændelse, og en planlagt handlingsplan mod lignende tilfælde blev aldrig udført.

Men 11 måneder senere, den 22. august 2019, blev der igen fundet et banelysarmatur på flyvepladsen. Det gentog sig den 14. september, og dagen efter påkørte et fly et lysarmatur på en landingsbane.

Hans Christian Stigaard er ekspert i flysikkerhed og var trafikchef og flyvepladschef i Københavns Lufthavn i 10 år. Han vurderer situationen meget alvorlig:

– Risikoen er, at armaturerne kan blive suget op i motorerne, slynget op i flykroppen eller punktere dæk på fly, som er ved at lette eller lande. Alt sammen noget, som kan forårsage en ulykke, siger Hans Christian Stigaard.

Udkastet viser, at flyulykken i september blev vurderet ”en risiko i kategori A, der under ingen omstændigheder accepteres”. Til trods for, at lufthavnens egne regler betegner klassifikationen som umuligt at lade fly lette og lande på flyvepladen, fortsatte København Lufthavn alligevel den daglige drift.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.