Annonce:

Annonce:

WoCo: Mørke udsigter for københavnske hoteller

Hotelbookinger i hovedstadsområdet i juni og juli kun det halve af sidste år.

Organisationen Wonderful Copenhagen advarer om, at den kommende sommersæson tegner sort for hotelindustrien i hovedstadsregionen. Ifølge WoCo er der på nuværende tidspunkt booket 51% færre hotelovernatninger i juni og juli end i samme måneder sidste år, og sammenlignet med 2019 er der tale om et fald på hele 85%.

Direktør i Woco, Mikkel Aarø-Hansen, siger, at bookingsituationen vil få konsekvenser, hvis tendensen ikke ændrer sig. ”Det giver sig selv, at konsekvenserne for erhvervet er enorme, og med en normal omsætning på 53 milliarder kroner og 63.000 beskæftigede før COVID-19, rækker krisen i hovedstadens turisme langt ud over turismeerhvervet,” siger han ifølge B.T.

Han bakkes op af Søren Faerber, der er administrerende direktør i Scandic Hotels i Danmark. Faerber vurderer, at der vil komme et stigende antal konkurser, og at hotelindustrien vil opleve yderligere gældsætning på den anden side af sommeren.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.