Annonce:

Annonce:

Undersøgelse: 40% af danske hoteller er lukningstruet

HORESTA-undersøgelse viser, at to tredjedele af danske hoteller har behov for nye støtteordninger for at overleve i 2021.

Politisk direktør i brancheorganisationen, Kirsten Munch-Andersen, omtaler den nye undersøgelse som ”voldsomme tal, som afspejler den barske situation”. I Jyllands-Posten betegner hun hotel- og restaurationsbranchen som en af de hårdest ramte brancher i landet, efter ni måneders Covid 19 pandemi, der har kostet milliardbeløb i tabt omsætning. Og mens en kort opblomstring i sommerperioden kom eksempelvis mange restauranter til gode, fik hotelindustrien ikke samme fordel, blandt andet fordi den omdiskuterede seksdagesregel i København medførte, at udenlandske turister blev væk.

”Mange hoteller i København ser mørkt på fremtiden. Ingen ved, hvornår rejselysten og muligheden for at holde store møder og konferencer vender tilbage. Samtidig er der udsigt til skærpet kamp om de få kunder, fordi kapaciteten udvides med mange nye hoteller og værelser,« siger Kirsten Munch Andersen til avisen.

HORESTA-undersøgelsen viser, at 94% af hotellerne i København har brug for fortsat støtte til at dække faste omkostninger, hvis hotellerne skal overleve. For industrien i hele Danmark er det mindst to tredjedele af alle hoteller, der har behov for hjælp, ifølge undersøgelsen.

”Selv med en effektiv vaccine vil det tage lang tid, før vi kommer tilbage til noget, der ligner normale tilstande. Danmark skal kæmpe med andre lande om turisterne, og det tager tid at tiltrække de store konferencer og messer”« siger brancheorganisationens politiske direktør.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.