Stordalen-koncern topper som største modtager af norske hjælpepakker

Har modtaget i alt 131 mio. norske kr. i støtte på tre måneder

Hotel- og rejsemagnaten Petter Stordalens Strawberry-koncern er den virksomhed i Norge, der har opnået suverænt mest støtte i løbet af de sidste tre måneder, viser en opgørelse fra erhvervsmediet E24. I alt er det blevet til 131 mio. norske kr. i direkte kontant-støtte.

Senest fik Strawberry Group bevilget 47 mio. kr. for maj måned, mens man måneden før modtog 48 mio. kr. I marts måned, hvor Corona-nedlukningen begyndte, modtog koncernen 35 mio. kr.

”Vi er glade for den støtte vi har modtaget, men det er et plaster på et stort sår og dækker ikke særligt meget af de tab vi har lidt”, vurderer Petter Stordalen overfor E24.

Nr. 2 på listen over branchevirksomheder, der har modtaget offentlig støtte er, ifølge E24, Scandic Hotels, der i perioden fra marts til juni har modtaget 129 mio. norske kr. i offentlig støtte.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA