Annonce:

Annonce:

Marriott får 10 dage: Betal hvad I skylder eller I mister 122 hoteller

122 Marriott-hoteller i USA står til et navneskifte på grund af en ubetalt regning til ejendomsejer på beskedne 11 mio. dollars.

Marriott-kæden I USA er blevet udstyret med et 10 dages betalingsvarsel på en, i ejendomssammenhæng, relativt beskeden regning på 11 mio. dollars. Det er ejendomsejeren Service Properties Trust, som har givet den internationale hotelkæde 10 dage til at betale regningen. Og tilføjet, at hvis betaling ikke sker som anvist, får de i alt 122 Marriott-hoteller, beløbet vedrører, pillet facadeskiltene ned, og vil blive overdraget til en ny lejer.

Service Properties Trust har allerede udpeget en ny operatør af de 122 hoteller, nemlig hotelkæden Sonesta, som udlejeren af de mange hotelbygninger selv ejer godt en tredjedel af.

De 122 berørte hoteller i Marriott-kæden er brandet under navnene Courtyard by Marriott, SpringHill Suites, Townplace Suites og Residence Inn.

I alt opererer Marriott-kæden mere end 7.000 hoteller verden over. Kæden har måttet notere et omsætningsfald på mere end 70% efter Corona-krisens start i foråret.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.