Annonce:

Annonce:

Hotelkæde klar med kontor-hotel koncept

Scandic Hotellerne i Norden lancerer et coworking-koncept på sine 270 hoteller. Nye personale-nedskæringer er på vej i Danmark og Norge.

Den Corona-betingede nedgang i antallet af overnattende gæster får nu Scandic Hotels til at søge nye græsgange for at finde omsætning. Kæden har lanceret et coworking-koncept på sine i alt 270 hoteller, hvor kunderne tilbydes kontor- og arbejdsfaciliteter som wifi, kaffe, the og vand mv. for 149 kr. om dagen, og uden binding.

I en pressemeddelelse om det nye initiativ siger kædens danske direktør, Søren Faerber: ” Medarbejdere søger efter mere moderne arbejdsløsninger og vi ser blandt vores kunder, en stigende efterspørgsel efter arbejdspladser tættere på hjemmet eller når medarbejderen er på farten”.

Alle hotellerne overholder programmet ”Stay Safe at Scandic”, som sikrer et trygt besøg for gæsterne. Det indebærer, oplyser kæden, at hjælpe gæsterne med at holde social afstand gennem tydelige markeringer i hotellets fællesrum, levere hånddesinfektionsmiddel, fremme god håndhygiejne samt forbedrede rengøringsprocedurer, konstant desinficering af overflader og færre siddepladser i lobbyer og restauranter.

Scandic Hotels oplyste i øvrigt også i går onsdag, at den gennemsnitlige belægning på hotellerne i august måned lå på mellem 30 og 30%, hvilket er ca. halvdelen af det normale for årstiden. Ifølge e24.no har kæden varslet, at yderligere personalereduktioner vil blive gennemført i Norge og Danmark.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.